Vintersbølle skole – en købstadsskole
I 1937 blev Vordingborg kommune og Vordingborg landsogn enige om at indlemme landsognet i Vordingborg kommune. Skolemæssigt fik dette stor betydning, idet børnene på Vintersbølle skole fik mulighed for at få en bedre skolegang. I de tider var der stor forskel på muligheden for videre uddannelse, om man gik i ”den stråtækte” eller om man gik i en byskole. Samtidig trådte en skolelov i kraft, hvor mellemskole og specialundervisning kom ind i ordbogen.
Vintersbølle skole blev købstadsordnet i 1943 og blev en grundskole med fri mellem, dvs. en eksamensfri mellemskole. Det var midt under 2. verdenskrig med alle de usikkerheder dette medførte. Skolen havde kun været jævnt vedligeholdt i de 25-30 år den havde eksisteret. Opvarmningen var ved kakkelovne, der var das i skolegården. Krigens mangel på brændsel medførte at skolegangen om vinteren først begyndte kl. 9, og det blev forbudt at opvarme gymnastiksalen. Fra oktober 1942 var der ikke skolegang om mandagen.
Men på andre områder var der godt nyt for skolen. Ændringen til købstadsordning betød, at 1. salen i skolebygningen blev indrettet til sløjdlokale, håndgerning og lærerværelse. Men Vintersbølle folk var bevidste mennesker og udtalte i denne anledning i et læserbrev:
”Tænk, læser, hosesokker, der ikke kan fås, bare fødder og lappede strømper på kolde parketgulve. Almindelige brædder med jernskinner på trappekanterne havde nok passet bedre til træsko, sinker og støvlebeskyttere.
Så havde der måske for samme penge blevet råd til wc. Det er ganske ufatteligt, at man i 1943 kan iværksætte hovedforandring med udvidelser ved en skole, uden at indrette wc.”
Kort tid efter gik førstelærer Andersen på pension. Han blev efterfulgt af Niels P. Hansen, der kun 5 år senere måtte stoppe på grund af sygdom. Han døde den 18. januar 1952 knap 50 år gammel.
Selv om krigen sluttede, blev brændselssituationen ikke straks bedre. Den 18. december 1946 lukkede skolen på grund af mangel på optændingsbrænde med en lang polemik i aviserne til følge. Temperaturerne i undervisningslokalerne nærmede sig frysepunktet, da tørvebrændslet var så vådt, at det nærmest skulle vrides før det kunne komme i kakkelovnen.
Forskolerne i Bakkebølle og Nyråd blev endeligt lukket i 1948 på grund af elevmangel. For at løse pladsproblemet på Vintersbølle skole blev en barak sat op i skolegården. Det løste dog ikke problemet helt, for i 1951 måtte nogle elever til skolen på Kirketorvet. Utilfredsheden med skolens lokaliteter fik beboerne i området til at fare i blækhuset. Resultatet blev etablering af toiletter og håndvaske.
Den 1. august 1952 tiltrådte Kay Joachim Stender stillingen som skoleinspektør. Hermed havde skolen fået sig endnu en visionær skoleleder. En skoleleder med initiativrigdom og gennemslagskraft. En skoleleder med ordet i sin magt, hvilket de årlige dimissionstaler var et tydelige tegn på.
Tiden fra 1950 er et velbeskrevet afsnit i skolens historie – der blev skrevet meget om skolen og dens aktiviteter i avisen, hvilket giver os et indblik i baggrunden for nogle af nutidens traditioner: Udflugt for indskolingen, 6.-7. klasse opfører skolekomedie med efterfølgende skolefest, fokus på skole-hjemsamarbejde, lejrskole for 6.-7.klasse med forældreaftner – bare for at nævne nogle af de aktiviteter, der blev igangsat. Indtægtsdækket virksomhed var også en af aktiviteterne. Ved at samle jern og klude, og sælge lodsedler til skolefesterne kunne udgiften til en tonefilmfremviser dækkes.