Historisk: Kalvehavebanen

Kalvehavebanens historie

Kalvehavebanens anlæg blev sammen med en række andre jernbaner i landet, vedtaget i 1894 og blev taget i brug 1. oktober 1897. Banen ejedes af Kalvehave Jernbaneselskab, som senere blev til Kalvehavebanen A/S.

Banen udgik oprindelig fra Masnedsund og havde i starten følgende stationer: Vordingborg Slotsstation ved havnen neden for borgruinen, Nyraad, Stensved, Langebæk, Viemose og
endte 21 km senere ved Kalvehave station, som også var banens hovedstation med drifts-kontorer, remiser og værksted.

Strækningen
Vordingborg Slotsstation lå 1,7 km fra Masnedsund station, og meget centralt for Vordingborg by.

Knapt 2,5 km efter Slotsstationen blev Florke trinbræt ved den lille skov Drejerskov oprettet 15. maj 1927 med navnet ”Vintersbølle”, fordi det lå lige ved vejen ned til kysten ved Vintersbølle, hvor der dengang var en række sommerpensionater, og togene gjorde kun holdt her i sommermånederne. Trinbrættet blev åbnet til helårsbrug fra 1. marts 1930, og samtidig omdøbt til Florke.

Fra Florke trinbræt fortsatte banen i østlig retning gennem det afvekslende landskab til Nyraad station, som lå 5,2 km fra Masnedsund. Nyraad var en af banens bedre stationer både med hensyn til person- og godstrafik, da der i byen var flere mindre virksomheder, som var flittige brugere af banen og dens godstog.
Stationens placering lidt i udkanten af Nyraad by men tæt ved Vintersbølle Skovvej, skal utvivlsomt ses i lyset af, at møllerne og væveriet ved Blegen, der på anlægstidspunktet endnu var i gang og betydelige kunder. Tæt ved ligger i øvrigt Mads Jensensvej, som er opkaldt efter stationsmesteren, som levede fra 1873-1944.

Fra Nyraad station svingede banen i sydlig retning forbi Hulemose og over dæmningen, hvis opførelse på den tid påkaldte stor opmærksomhed, og 7,0 km fra Masnedsund lå Bakkebølle trinbræt og kort før, er opstillet en mindesten for banens anlægsingeniør Valdemar Hvidt. Han blev dræbt på dette sted kort før banens åbning i 1897. Ved et uheld blev en dræsine, som han var passager på, kørt ned af tre løbske godsvogne. Ingeniør Hvidt blev dræbt på stedet, medens en af banens arbejdere nåede at springe af dræsinen inden uheldet.

Fra Bakkebølle drejede banen først i østlig og så i nordlig retning og nåede 8,4 km fra Masnedsund trinbrættet Vestenbæk, der blev oprettet i 1953. Trinbrættet blev anlagt samtidig med indvielsen af ”Flyverdetachement Stensved”, der husede den styrke, der passede radarvarslingsanlægget nord for Stensved. Trinbrættet blev hovedsageligt brugt af flyversoldaterne, når de skulle til Vordingborg for at more sig eller hjem på weekend.

9,4 km fra Masnedsund lå Stensved station med krydsning- og læssespor over for stations-bygningen.

Fra Stensved station gik banen de næste 5 km i nordøstlig retning og nåede 1 km fra Stensved sit højeste punkt 63,3 m over havet. Det lå ved vejen til gården Stivænge, hvor der i 1953 blev åbnet et trinbræt af samme navn. Trinbrættet havde kun betydning for gården og nogle få huse omkring den, og det var derfor kun nogle få af togene, der standsede der.

Kun 700 m længere mod nordøst blev der i 1949 anlagt et tilsvarende trinbræt, Skovhuse, 11,1 km fra Masnedsund, ved en markvej, der gik op til en samling huse omkring Skovhuse skole.

Stålvænge trinbræt lå 15,4 km fra Masnedsund. Det var oprettet i 1948 og var til alle sider omgivet af Stålvængegårdens og Petersgårds marker, og nærmeste bebyggelse var tre gårde og et par huse mod øst.

Viemose station i den sydlige del af landsbyen lå 17,2 km fra Masnedsund. Vest for stationsbygningen var der først et varehus af træ og så et 85 m langt læssespor på hovedsporets sydside. I 1911 fik stationen et dræsineskur.

Så er vi nået til Kalvehave station, som lå 20,2 km fra Masnedsund og herfra fortsatte sporet langs vandet yderligere 450 m ned til havnen. Sporene endte ved Kalvehave Færgebro, som var endestationen og lå 20,6 km fra Masnedsund.
Herfra var der indtil 1934 skibsforbindelse til Stege og færgefart til Koster indtil Mønbroen åbnede i 1943.

Driften
Den første køreplan indeholdt 4 ture dagligt i hver retning og der var rigeligt at køre med.
Frem til 1920`erne var der overskud, men herefter kørte banen med underskud i resten af dens levetid, bortset fra under 2. verdenskrig.
Der påbegyndtes med 3 små damplokomotiver, men disse var for små og allerede året efter indsattes 3 større lokomotiver.
Løbende købtes nyt og bedre materiel, ligesom ældre og mindre tidssvarende materiel bortsolgtes. Ved den begyndende motorisering anskaffedes i 1933 et lille 3-akslet diesel-elektrisk lokomotiv.
Under anden verdenskrig måtte man, bl.a. på grund af mangel på bildæk, ombygge én af banens rutebiler til skinnebus, idet den blev udstyret med jernbanehjul i stedet for de oprindelige automobilhjul.

Dronning Alexandrines bro mellem Sjælland og Møn åbnede i 1943, og da busserne kom i gang igen efter krigen, tog de næsten alle passagerer til og fra Møn. Kalvehavebanen svarede igen ved at indkøbe en skinnebus i 1947 og året efter ændredes linjeføringen, hvorefter togene fra Vordingborg Slotsstation nu kørte direkte til Vordingborg statsbanestation.
Op gennem 1950`erne steg underskuddet og Kalvehavebanen blev nedlagt 31. marts 1959.