Kulturaften mandag 26. januar 2026 kl. 19:00 – 21:00
Phillippa Maigaard fortæller
Hvilke historier fortæller vi om os selv og andre?
Hele verden bejler til Grønland, men hvor står Danmark? Hvad sker der, når vi ser på verden med vidt forskellige øjne. Kan vi bruge det til at samle, eller er det der splitter for massivt?
Phillippa Maigaard er 40 år gammel, og har de seneste fire år beskæftiget sig med Grønland, mediernes rolle i samfundet og politik både nationalt og internationalt. Foredraget går tæt på, hvad der kan ske, når den samme begivenhed forstås og tolkes med en kulturarv til forskel. I år har hun været i Grønland, efter nogle højspændte uger i Nuuk, hvor Trumps interesse for alvor satte gang i debatterne om relationen mellem Grønland og Danmark.
Hun har dækket regionsrådsvalg i Danmark, hvor der med sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland er skrevet Danmarkshistorie, og så har hun for alvor gået på opdagelse i mediernes ansvar i hverdagen, for måden vi ser og forstår verden.
Undervejs blev det et opgør med journalistikken, blot for havne i stolen overfor en af verdens mest magtfulde mænd, da hun i marts sidste år, fik den store ære at interviewe eks-præsident Obama i Næstved.
De mange krumspring rundt i karrierelandskabet har formet hende til den journalist hun er i dag, har ændret måden hun ser verden på, og har gjort hende larmende bevidst om, hvordan man videreformidler andres fortællinger.
Kom med på en refleksionsrejse, der i høj grad har ændret Phillippa Maigaards måde at forstå verden på.
Foredraget holdes mandag den 26. januar kl. 19.00 i samlingssalen på skolen i Nyråd.
Der kan købes kaffe/the og kage for kr. 25 pr. person og alle er velkommen.


