<\/p>\n
Nyraad Smedje<\/strong><\/p>\n Per Olsen, var ansat 32 \u00e5r i Nyr\u00e5d Smede- & Maskinv\u00e6rksted (NSM), heraf i mange af \u00e5rene som driftsleder. <\/strong><\/p>\n Her f\u00f8lger et referat af et foredrag, som han holdt p\u00e5 en Kulturaften i Lokalhistorisk Forening mandag den 24. september 2012. <\/strong><\/p>\n <\/strong>\u00a0<\/p>\n Per er f\u00f8dt i stationsbygningen i 1942, hvor hans for\u00e6ldre var stationsbestyrere. \u00c5ret efter flyttede han til Gr\u00e6sbjerg, hvor han voksede op. L\u00e6retiden, som dengang var 4\u00bd \u00e5r, blev udst\u00e5et hos smedemester Iversen i Vordingborg. Efterf\u00f8lgende var han ungsvend hos Iversen.\u00a0I disse \u00e5r hjalp Per smedemester Otto Andersen lidt med nogle opgaver om aftenen. Andersen, som oprindelig var startet i kompagniskab med Alexander Petersen p\u00e5 Nyr\u00e5d Hovedgade nr. 13, havde i 1956 overtaget virksomheden efter Alexander Petersen.<\/p>\n <\/p>\n Efter endt milit\u00e6rtjeneste som marinesoldat fra 1960-62. \u201dHer havde jeg oplevet en del. Jeg havde b\u00e5de v\u00e6ret s\u00f8syg, havde arbejdet p\u00e5 Holmen og set Tivoli \u2013 og s\u00e5 var jeg s\u00e5dan set f\u00e6rdig med K\u00f8benhavn og var glad for at blive hjemsendt\u201d. Efter at v\u00e6re kommet til Nyr\u00e5d igen, henvendte han sig til Otto Andersen, og fik lovning p\u00e5 arbejde en 14 dages tid, hvilket resulterede i 32 \u00e5r!<\/p>\n <\/p>\n I starten af Pers ans\u00e6ttelse, var der tre ansatte, men det aksellerede hurtigt. I 1962-63 lejede Otto Andersen sig ind p\u00e5 Nyr\u00e5d Skovstr\u00e6de nr. 1, som var ejet af smedemester Peter Christensens enke. Ca. 1 \u00e5r efter lejens p\u00e5begyndelse, k\u00f8bte Otto Andersen smedjen af fru Christensen, og \u00e5ret efter at Otto Andersen havde overtaget ejendommen, faldt taget en dag sammen! S\u00e5 m\u00e5tte ingeni\u00f8rfirmaet Skude & Jacobsen i gang med at projektere en ny bygning, som den lokale murermester Mogens Borgstr\u00f8m blev valgt til at opf\u00f8re.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/p>\n <\/p>\n Essen og ambolten var der, men blev snart sekund\u00e6r i forhold til maskinarbejdet, som f.eks. var drejning af aksler. Kunderne var bl.a. Nyr\u00e5d Mejeri, Nyr\u00e5d Teglv\u00e6rk, Vandv\u00e6rkerne og g\u00e5rdene. Sidstn\u00e6vnte kundegruppe gik det s\u00e5 noget ud over, da Kulsbjerg-omr\u00e5det blev til \u00f8velsesomr\u00e5de. Sydsj\u00e6llands Korn, som l\u00e5 p\u00e5 Algade i Vordingborg hvor nu Shell tanken er, var som Per udtrykker det: \u201dEn af de kunder, som Otto var god til at nappe fra Iversen\u201d.<\/p>\n <\/p>\n Fremtiden l\u00e5 ogs\u00e5 i at reparere entrepren\u00f8rmaskiner, bl.a. for firmaet Hescher i Tappern\u00f8je og udf\u00f8re skovle for Nordisk Maskinimport. Der var ogs\u00e5 et t\u00e6t samarbejde med maskinforhandlerne Olaf Poulsen og Johs. M\u00f8ller, som ogs\u00e5 brugte NSM som reparat\u00f8r af deres kunders materiel, hvilket gjorde at Otto Andersen ofte m\u00e5tte leje en Opel Kaptain i Vordingborg, som servicevogn til Per, som drog rundt over hele Sj\u00e6lland.<\/p>\n <\/p>\n En tyskproduceret maskine fordrede, at Per skulle p\u00e5 kursus i Berlin. Det var lidt en bet. G\u00e5et syv \u00e5r i skole og ikke just st\u00e6rk i tysk \u2013 hvad g\u00f8r man s\u00e5? Man henvender sig til fruen, Kirstens tidligere tyskl\u00e6rer, som dikterer k\u00f8b af et par b\u00f8ger og s\u00e5 b\u00f8jer vi verber et par gange om ugen i tre m\u00e5neder \u2013 i fritiden! S\u00e5 blev kurset fuldf\u00f8rt og: \u201dJeg l\u00e6rte ogs\u00e5 hvordan man bestiller \u00f8l p\u00e5 tysk\u201d, siger Per.<\/p>\n <\/p>\n Sidenhen var det engelske gravemaskiner \u2013 det der popul\u00e6rt hedder en gummiged \u2013 der skulle serviceres, idet kvaliteten var mindre god, hvilket s\u00e5 kr\u00e6vede kursus i England.<\/p>\n Dette st\u00e5r som en mere positiv oplevelse, da engl\u00e6nderne \u2013 modsat tyskerne \u2013 var noget mere socialt anlagte, og viste Per adskillige af Londons turistattraktioner.<\/p>\n Mange af maskinf\u00f8rerne var nogle t\u00f8rstige fyre<\/em> og hvis maskinerne ikke gik i stykker af sig selv, kunne de hj\u00e6lpes p\u00e5 vej med lidt sabotage, som gav arbejde til NSM, og et behov for at Otto Andersen k\u00f8bte en brugt Volvo varebil, der havde v\u00e6ret br\u00f8dvogn, som servicevogn til Per.<\/p>\n <\/p>\n Otto Andersen var et godt menneske, hvis man gjorde sin pligt. Og omvendt hvis han f\u00f8lte sig snydt, var det ud af vagten omg\u00e5ende og man fik aldrig mulighed for at komme ind igen. Han var ogs\u00e5 et nysgerrigt menneske, altid p\u00e5 jagt efter nye forretningsmuligheder. Derfor drog han og Per ogs\u00e5 p\u00e5 messe f.eks. i Hannover, for at se hvordan markedet udviklede sig og efterh\u00e5nden som de lokale kunder i og omkring Nyr\u00e5d forsvandt p.g.a. lukninger, var der god grund til at ops\u00f8ge nye markeder.<\/p>\n <\/p>\n Et af Otto Andersens kendetegn var, at han aldrig sagde nej til en opgave, hellere udn\u00e6vne sig til ekspert med det samme og s\u00e5 betale l\u00e6repengene. S\u00e5ledes fik firmaet slagteriet i Masnedsund som kunde, hvor der skulle installeres et vaskeanl\u00e6g fra Aalborg \u2013 her skulle Per ogs\u00e5 i skole \u2013 men det kom til at fungere s\u00e5 godt, at man ogs\u00e5 servicerede firmaets andre kunder og NSM havde i adskillige \u00e5r 1-2 mand arbejdende p\u00e5 slagteriet p\u00e5 fuld tid.<\/p>\n <\/p>\n S\u00e5 kom der en tid, hvor man skulle v\u00e6re med til at konstruere dele p\u00e5 tankvogne til vogn-mandsfirmaet Niels Larsen, som skulle transportere kildevand fra Faxe Bryggeri til Randers. Til dette arbejde lejede NSM det nu nedlagte mejeri p\u00e5 den anden side af gaden.<\/p>\n Der skulle svejses i aluminium, hvilket der skulle specielt svejseudstyr til, som man s\u00e5 m\u00e5tte investere i. Tankene skulle trykpr\u00f8ves inden levering, hvilket foregik i samarbejde med Arbejdstilsynet p\u00e5 \u00f8velsesterr\u00e6net i Kulsbjerg.<\/p>\n En s\u00e5dan tank eksploderede en gang, efter levering i Frihavnen i K\u00f8benhavn, men NSM blev heldigvis frikendt for uheldet, som kunne have medf\u00f8rt ogs\u00e5 alvorlige \u00f8konomisk konsekvenser.<\/p>\n <\/p>\n P\u00e5 K\u00f8benhavns Pektinfabrik i Lille Skensved arbejdede ligeledes 2-3 mand p\u00e5 fuld tid et par \u00e5r. Ogs\u00e5 Nakskov Skibsv\u00e6rft blev gennem Bandholm Maskinfabrik en arbejdsplads for 10-12 mand i 2 \u00e5r.<\/p>\n Den gang var der ansat 30-32 mand i NSM, men normalen var omkring 18 og som regel kun 3-4 stykker hjemme p\u00e5 v\u00e6rkstedet. De senere \u00e5r havde man altid 5 l\u00e6rlinge.<\/p>\n <\/p>\n I midten af tresserne havde den dynamiske formand for Vordingborg Sociale Boligselskab og samtidig formand for teknisk udvalg W.T. Rasmussen (S), vedtaget at selskabet ville opf\u00f8re 21 boliger p\u00e5 K\u00e6rmindevej, med salg for \u00f8je som vinterbyggeri. Rasmussen havde udt\u00e6nkt, at man kunne konstruere to store telte, hvorunder arbejdet kunne udf\u00f8res uafh\u00e6ngig af vejret.<\/p>\n Skude & Jacobsen slog stregerne, NSM udf\u00f8rte r\u00f8rkonstruktionen, snedkermester Preben Jensen lavede tagkassetter og en sejldug blev h\u00e6ngt udenp\u00e5. Det virkede efter hensigten og l\u00f8sningen blev efterf\u00f8lgende pr\u00e6senteret p\u00e5 Herningmessen, men var p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt for dyrt.<\/p>\n <\/p>\n De fem vindm\u00f8ller p\u00e5 Masned\u00f8, var ogs\u00e5 et projekt firmaet var involveret i. Det var som underentrepren\u00f8r for firmaet Melchior & Voltelen, hvor der skulle udf\u00f8res d\u00e6k og reposer og n\u00f8dlejdere i m\u00f8llet\u00e5rn, som den faste samarbejdspartner snedkermester Harry Bauer S\u00f8rensen (HBS), Stensved monterede.<\/p>\n En septemberdag i 1975 styrtede 25 meter havnekaj p\u00e5 Vordingborg Sydhavn i vandet.<\/p>\n Ogs\u00e5 her var det Melchior & Voltelen, som man gav pris til og som blev en fremtidig samarbejdspartner i de n\u00e6ste 20 \u00e5r, ved havnebyggerier i bl.a. K\u00f8ge, Hundested og Gren\u00e5.<\/p>\n Melchior & Voltelen blev opk\u00f8bt af Monberg & Thorsen og ad den vej blev man ogs\u00e5 leverand\u00f8r til et rensningsanl\u00e6g i Israel.<\/p>\n Entrepren\u00f8ren Roland Piszczek, Saksk\u00f8bing havde ogs\u00e5 et skib, som skulle vedligeholdes.<\/p>\n Det havde vi heller ikke lige pr\u00f8vet f\u00f8r, men l\u00e6rte her, at man ikke lige kan svejse p\u00e5 noget st\u00e5l, som er nittet sammen.<\/p>\n Men Otto Andersen sagde aldrig nej, og man fortsatte i det maritime og arbejde ogs\u00e5 for skibsm\u00e6gler Hans Ove Lange.<\/p>\n <\/p>\n Far\u00f8broerne var ligeledes en arbejdsplads for NSM i f\u00f8rste halvdel af `80erne. Et meget l\u00e6rerigt og interessant arbejde \u2013 hvor vi ogs\u00e5 n\u00e6sten blev eksperter!<\/p>\n Men Per savnede mange gange, at man ikke holdt fast og specialiserede sig i en niche, man havde f\u00e5et succes med.<\/p>\n <\/p>\n Alsing Madsen, som var v\u00e6rkf\u00f8rer hos smedemester Iversen, havde en tidligere l\u00e6redreng Per Madsen, som blev udl\u00e6rt 3 \u00e5r f\u00f8r Per Olsen. Alsing Madsen blev senere kompagnon med Iversen, og efter Iversens d\u00f8d blev virksom-heden indhentet af fremtiden og Alsing Madsen fik ans\u00e6ttelse hos Otto Andersen.<\/p>\n Per Madsen rejste til USA, hvor han bl.a. fremstillede nogle reoler. Han kom engang hjem p\u00e5 ferie, hvor han bes\u00f8gte Alsing Madsen i Nyr\u00e5d Smede og Maskinv\u00e6rksted, hvor han forelagde, at han havde et behov for en specialboremaskine og spurgte om ikke vi kunne lave en s\u00e5dan. Selvf\u00f8lgelig!<\/p>\n Boremaskinen blev fremstillet og pakket i en fin lille kuffert og Otto Andersen & Ruth rejste en tur til Per Madsen i San Francisco med den. Efterf\u00f8lgende var der et behov for yderligere en maskine, som Alsing Madsen rejste over med.<\/p>\n <\/p>\n Den \u201dkr\u00f8llede udsmykning\u201d p\u00e5 Vordingborg Uddannelses Center er tegnet af kunstneren Ulrich R\u00f8ssing og styrkeberegnet af ingeni\u00f8rfirmaet Skude og Jacobsen og arbejdet blev udf\u00f8rt af Nyr\u00e5d Smede- & Maskinv\u00e6rksted. S\u00e5 blev det malet af Haagen Larsen p\u00e5 Solvang og monteret af HBS.<\/p>\n En anden af Otto Andersens personlige styrker var, at han havde et godt netv\u00e6rk. Han var bl.a. medlem af hovedbestyrelsen af Danske Smedemesters Forening, hvilket utvivlsomt var med til at skaffe arbejdet til den lille by \u2013 og omegn.\u00a0\u00a0<\/p>\n I Hunseby lavede man i samarbejde med Monberg & Thorsen rensningsanl\u00e6g for Saks-k\u00f8bing og Maribo kommuner. Dette omfattede 500 meter aluminium gel\u00e6nder, som HBS monterede. Senere gik turen ogs\u00e5 til et rensningsanl\u00e6g i Usser\u00f8d.<\/p>\n <\/p>\n S\u00e5 var der Masned\u00f8 Gartneri. Det var ogs\u00e5 et prestigeprojekt, idet der skulle varme i driv-husene med kedler og fjernvarme, som vi heller ikke havde erfaring med. Vi ansatte et fjernvarmesjak p\u00e5 4-5 mand.<\/p>\n S\u00e5 lavede vi selv r\u00f8rb\u00e6ringer og kroge \u2013 ca. 10.000 stk. – for varmer\u00f8rene, i Nyr\u00e5d og h\u00e6ngte ca. halvdelen op, udf\u00f8rt af vesttysk st\u00e5l og det gik meget godt. Den anden halvdel faldt ned, hvilket skyldtes at de var udf\u00f8rt af polsk st\u00e5l. Her l\u00e6rte vi, at st\u00e5l ikke bare er st\u00e5l og navnlig ikke, n\u00e5r det skal koldforarbejdes og efterf\u00f8lgende varmgalvanizeres.<\/p>\n Olieledningen skulle inden aflevering renses, hvilket skulle g\u00f8res med en specialbold, som med tryk blev pustet gennem ledningen, med det resultat, at den med et gevaldigt brag dr\u00f8nede gennem glasset i den ene gavl af et af drivhusene.<\/p>\n Der var vist nogle glasmont\u00f8rer, som gik og monterede ruder, som fik en slem forskr\u00e6kkelse.<\/p>\n TV-Huset i Vordingborg med Viggo Andersen som ankermand, involverede sig \u2013 med st\u00f8rre eller mindre held \u2013 i f\u00e6llesantenneanl\u00e6g og ansatte en ung mand fra Jylland ved navn Ingolf Jacobsen, som opfandt connektorer til samling af kablerne.<\/p>\n Disse connektorer fremstilledes i et lille v\u00e6rksted i \u00d8rslev og efterh\u00e5nden som virksomheden vokser flyttes der til det gamle \u00e6gpakkeri \u2013 nu A. Rasmussen Finmekanik p\u00e5 Lang\u00f8vej.<\/p>\n <\/p>\n Markedet m\u00e6ttedes, og Ingolf Jacobsen ville satse p\u00e5 udlandet. Derfor ansatte han en eksports\u00e6lger. I l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5r eksploderede salget, og fabrikken blev for lille. S\u00e5 byggede han en ny fabrik p\u00e5 Industriparken i \u00d8rslev, hvor NSM kommer ind i billedet i forbindelse med, at man har behov for et vaskeanl\u00e6g til affedtning af de fremstillede komponenter, som skulle overfladebehandles. Efter f\u00e5 \u00e5r k\u00f8bte Ingolf en fabrik i USA, og s\u00e5 flyttede han over for at lede denne. Efter f\u00e5 \u00e5r solgte han fabrikken i USA og Cabelcon i \u00d8rslev, og k\u00f8bte s\u00e5 Vordingborg K\u00f8kkenet.<\/p>\n <\/p>\n Der var noget med, at der var en mur i Berlin, som v\u00e6ltede i efter\u00e5ret 1989.<\/p>\n Efterf\u00f8lgende blomstrede en erhvervsforening og et eksportr\u00e5d op i Vordingborg og det nye Tyskland blev fremf\u00f8rt som stedet, hvor guldet fl\u00f8d i gaderne. H\u00e5ndv\u00e6rkerne skulle bare rejse ned og hente det! S\u00e5 nemt gik det dog ikke.<\/p>\n I samarbejde med Jupiter Plast p\u00e5 Bog\u00f8, kom her endnu et prestige projekt, og det blev det eneste projekt for Otto Andersen i Tyskland.<\/p>\n Jupiter Plast fremstillede nogle badev\u00e6relses-unit p\u00e5 ca. 2 x 2 m, som skulle monteres ved renovering af et treetages hotel i Schwerin. NSM skulle forest\u00e5 r\u00f8rf\u00f8ringen til disse og gav arbejde til 6 mand i 2-3 m\u00e5neder, men da man troede, at man var f\u00e6rdige, blev Otto ringet op med den besked, at der manglede en r\u00f8rf\u00f8ring til et varmeanl\u00e6g i en fl\u00f8j p\u00e5 hotellet, og s\u00e5 m\u00e5tte man af sted igen en uges tid. Dette var ligeledes med til at v\u00e6lte det \u00f8konomiske i 1995.\u00a0 \u00a0<\/p>\n <\/p>\n Her slutter en sp\u00e6ndende og l\u00e6rerig epoke i en virksomhed, som har bygget p\u00e5 et bredt spekter af opgaver og har givet arbejde til mange mennesker. \u00a0\u00a0\u00a0<\/p>\n <\/p>\n