Digteren Aron Meir Goldschmidt, der f\u00f8dtes i Vordingborg i den gamle K\u00f8bmandsgaard ved Nyraadsporten, hvor i min Barndom K\u00f8bmand P.D. Hansen og Grosserer M\u00f8ller havde til Huse, har i en Artikel om Vordingborg og Omegn, skrevet ca. 1850, omtalt Vintersb\u00f8lle Skov og Bleg paa f\u00f8lgende smukke Maade:<\/p>\n
“Har De ikke nok h\u00f8rt om Vintersb\u00f8lle Blegeri? Hvor skulde man hellere blege?\u00a0 Thi ingensteds skinner Solen saa ren og klar, ingensteds vifter Vinden saa frisk over B\u00f8genskov og en lille, gr\u00f8n Slette, og ingensteds str\u00f8mmer Aal\u00f8b saa dejligt, saa gennemsigtigt som her mellem de to bratte b\u00f8gebevoksede Brinker.\u00a0 Gaa en lille Smule dybere ind i Skoven og lyt.\u00a0 Det er Musik, ikke sandt?\u00a0 Ja, det er den s\u00e6regne Lyd, som kommer fra Hulemose Vandm\u00f8lle.\u00a0 Det tr\u00e6llende Vand er befriet; legende, springende, uden Hensyn til Nytten kaster det sig ned over det stillestaaende Hjul og risler ind i Skoven, ind i den store, alvorlige B\u00f8geskov.\u00a0 Mod denne stille, simple Naturpragt falder for mig endog Sicilien igennem.”<\/p>\n
S\u00e5 smukt skrv Goldschmidt i Midten af forrige Aarhundrede om Vintersb\u00f8lle Skov og Bleg.<\/p>\n
K\u00f8ng V\u00e6veri<\/strong><\/p>\n Det var inden V\u00e6veriet var flyttet fra K\u00f8ng ned til Blegeriet i Vintersb\u00f8lle Skov.\u00a0 K\u00f8ng V\u00e6veri, der i Slutningen af det 18. Aarhundrede var oprettet af Bondes\u00f8nnen fra Rybjerg i Salling, den store Handelsfyrste, Konferensraad Rybjerg (Ryberg), flyttedes f\u00f8rst i 1852 af de dav\u00e6rende Indehavere, Justitsraad O.F. Olsen og min Farfar, P.E. Sandberg til Vintersb\u00f8lle Bleg.\u00a0 Hernede blomstrede en stor og skattet Kunstindustri op, der leverede D\u00e6kket\u00f8j til Hoffet helt ned til vor Tid.\u00a0 F\u00f8rst i Begyndelsen af dette Aarhundrede, efter min Fars, Chr. Sandbergs D\u00f8d, nedlagdes V\u00e6veriet paa Blegen og flyttedes til K\u00f8benhavn.\u00a0 Blegen solgtes til Frk. Shur, der ejer Skoven, som i vel snart hundrede Aar har h\u00f8rt til Petersgaards Skovdistrikt og sorteret under Skovrideren i Petersv\u00e6rft.\u00a0 I min Barndomstid var det den kendte Forstraad Sarouw og senere Skovider Thyman, der begge, og da s\u00e6rlig den f\u00f8rste, bidrog til, at Vintersb\u00f8lle Skov blev<\/p>\n en af de smukkeste B\u00f8geskove herhjemme.\u00a0<\/strong><\/p>\n Saa sent som i 1923 skriver Forstinspekt\u00f8r L.A. Hauch, Bregentved, i sit V\u00e6rk Danmarks Tr\u00e6v\u00e6kst bl.a.:<\/p>\n “Den n\u00e6r ved Vordingborg beliggende Skov, Vintersb\u00f8lle Skov, har st\u00e6rkt bakket Terr\u00e6n og fortrinlig Jordbundsforhold.\u00a0 Bevoksningen dannes mest af B\u00f8g, for st\u00f8rste Parten nyere, men der findes dog ogsaa Rester tilbage af \u00e6ldre Skov, hvor Tr\u00e6er har stor H\u00f8jde, ranke Stammer, staalgraa Bark, afgivende et saare sk\u00f8nt Skovbillede; der findes ligeledes smukke 70-aarige B\u00f8gebevoksninger.\u00a0 I mine Drengeaar i Firserne stod Vintersb\u00f8lle Skov i sin fulde Pragt.”<\/p>\n Naar man fra Nyraad Landevej k\u00f8rte ned forbi Skovfogedhuset, det ligger der endnu, omtrent uforandret, og ad K\u00f8revejen over den h\u00f8je Bakke, saa man ned over en Skovdal med m\u00e6gtige, ranke B\u00f8ge,m der stod som en H\u00e6r af staalgraa K\u00e6mper.\u00a0 Under dem var B\u00f8gekrat og Hindb\u00e6rkrat, hvorfra paa en Julidag en herlig Duft slog en i M\u00f8de.\u00a0 Gik man ad Stierne dernede, Bakke op og Bakke ned, var man som<\/p>\n omgivet af en udstrakt, m\u00e6gtig L\u00f8vhytte,<\/strong><\/p>\n hvor Solen mellem B\u00f8genes gr\u00f8nne Kroner h\u00f8jt oppe skinnede ned og dannede en Uendelighed af lyse Solpletter over Skraaningernes brune L\u00f8vt\u00e6ppe, hvor Solsorten smuttede omkring, som den sky Skovfugl, den endnu dengang var.\u00a0 Nu st\u00e5r kun enkelte af de gamle, staalgraa K\u00e6mper tilbage, og L\u00f8vhytten er blevet til en ung B\u00f8geskov, under hvis Kroner man vandrer.\u00a0 To af de gamle, m\u00e6gtige B\u00f8ge, der i mine Drengeaar h\u00f8rte til de f\u00f8rst udsprungne hvert Aar, staar endnu ved den gamle Skovsti.\u00a0 Hver Gang jeg i de senere Aar kommer ene forbi dem, holder jeg en lille Sindets og Tankernes Andagt ved dem.\u00a0 Jeg t\u00e6nker paa de to Sl\u00e6gtled, jeg har kendt, og som de to gamle B\u00f8ge har overlevet.\u00a0 Hvis de moderne Forstm\u00e6nd vil lade dem staa, vil de maaske overleve mit og det n\u00e6ste Sl\u00e6gtled med, ja, maaske endnu flere.<\/p>\n Nede p\u00e5 Festpladsen<\/strong><\/p>\n ved det snart helt udt\u00f8rrede, med N\u00e6lder, Sk\u00e6rmplanter og Hjortetr\u00f8st og andre vilde Planter helt overgroede Aaleje, der, hvor Apel’ernes Hus ligger den Dag i Dag, er den gamle B\u00f8gestand dog endnu helt bevaret.\u00a0 Her staar man under nogle af Danmarks m\u00e6gtigste og rankeste B\u00f8ge, hvis Kroner h\u00f8jt oppe endnu danner den samme gr\u00f8nne H\u00f8jenloftssal som i gamle Dage; men dengang spejlede disse B\u00f8ge og de tilsvarende, der da voksede paa den modsatte Skr\u00e6nt, sammen med den blaa Sommerhimmel og de hvide Sommerskyer sig i den brede Aas blanke Vand.\u00a0 Her paa denne Plads, under disse B\u00f8ge, der staar endnu, samledes den Gang Skovg\u00e6sterne fra Vordingborg, Nyraad og Bakkeb\u00f8lle om de lange Borde, hvoraf kun et enkelt s\u00f8nderbrudt er tilbage, og udbredte Skovmadkurvenes Herligheder paa den hvide Dug, og fik \u00d8l og Vand paa Maskine fra Apel’ernes Hus, hvor V\u00e6veren Heinrich Apel og hans af Vordingborgenserne kendte og skattede Hustru, lille Maren, i mange Aar drev Skovbev\u00e6rtning.<\/p>\n De gamle Olesmeder<\/strong><\/p>\n P\u00e5 denne Plads spillede de gamle “Olesmeder” fra Kastrup, naar de var engageret som Musikkorps til en Foreningsskovtur, og her sang Vordingborg Sangforenings Kor til Tider flerstemmige Sange for Hundreder af lyttende Skovg\u00e6ster.\u00a0Ja, Folk kom hertil helt fra Pr\u00e6st\u00f8 og N\u00e6stved og fra Nyk\u00f8bing ovre paa Falster.\u00a0 Denne sk\u00f8nne Plads under B\u00f8gene ved Vintersb\u00f8lle Aa var den Gang ber\u00f8mt i flere Miles Omkreds.\u00a0 Henne paa Blegens Holdeplads under de m\u00e6gtige Popler holdt Vognene.\u00a0 Det var den Gang H\u00f8stvogne, hvori Landboerne kom k\u00f8rende langvejs fra eller store Char-a-banc’er, og saa Landauere fra Vordingborg, Wienervogne, som vi kaldte dem den Gang for l\u00e6nge siden.\u00a0 Her paa Holdepladsen fik Skovg\u00e6sterne det f\u00f8rste Indtryk af Stedets Sk\u00f8nhed og Ejendommelighed.\u00a0 Ved Foden af Bakken laa V\u00e6veriets hvide, r\u00f8dtagede Bygninger, det engelske og det danske V\u00e6rksted.\u00a0 Paa Bakken ved Kidhaveskoven laa T\u00f8rrehuset, et swtort Tr\u00e6hus, der mest bestod af Lemme, der lukkedes op eftersom Vinden bl\u00e6ste, saa den friske, iltholdige Skov og S\u00f8luft susede igennem Huset og t\u00f8rrede og blegede det oph\u00e6ngte vaade D\u00e6kket\u00f8j, der lige var kommet op fra Vaskeriet.\u00a0 Og ud mellem Skovene paa Bakkerne til begge Sider Engen med de lange R\u00e6kker af D\u00e6kket\u00f8j paa Bleg.\u00a0 Og derefter Bugten, den i Solskinnet glitrende, azurblaa Bugt, der i frisk Kuling fra Sydvest kunde v\u00e6re i st\u00e6rkt Opr\u00f8r og vise sine hvide T\u00e6nder.\u00a0 Denne Bugt, kranset af Oringepynten, Masned\u00f8 og Falster med Orehovedskovene ude i Horisonten.\u00a0 Paa stille Dage laa der maaske en hel Flaade af Sejlskibe lige op til anselige Brigger ovre ved Masned\u00f8 Flak og ventede paa Vind.\u00a0 Fra Holdepladsen spadserede Skovg\u00e6sterne saa op forbi Fabrikantens Hus og Have og ad den h\u00f8jtliggende Vej paa den skovbevoksede Skr\u00e6nt langs Aaen til Festpladsen.<\/p>\n Vintersb\u00f8lle Aa<\/strong><\/p>\n I Kulturbilleder fra Sydsj\u00e6lland har jeg i en Artikel om K\u00f8ng Fabrik paa Vintersb\u00f8lle Bleg beskrevet Vintersb\u00f8lle Aa som den var i Firserne: Ved Vordingborg Landevej mellem Nyraad og Vintersb\u00f8lle By ligger 40 Fod over Havets Overflade Hulemose S\u00f8 \u00c6\u00d8st for Landevejen.\u00a0 Vest for Landevejen i en dyb Slugt ligger en af Danmarks ejendommeligste Vandm\u00f8ller, Hulemose M\u00f8lle, hvis smjukke, eventyrlige Naturomgivelser er foreviget ligesom flere Partier af Vintersb\u00f8lle Aa af vore f\u00f8rste Landskabsmalere.\u00a0 M\u00f8llen stod ved en Sluse i Forbindelse med S\u00f8en, og naar Slusen lukkedes op, og det store Vandhjul, senere en Turbine, blev sat i Gang, str\u00f8mmede Vandet ned ad Skr\u00e6ntens bratte Fald, bort mellem Sten og Krat ned i Kl\u00f8ftens Leje og glad som en B\u00e6k under B\u00f8genes Hang ind i Vintersb\u00f8lle Skov.\u00a0 Efterhaanden, som den gled frem gennem Krat og Skov og store, eventyrlige Grupper af Tordenskr\u00e6pper, udvidede den sig til en Aa, der stadig blev bredere og dybere for til Slut at brede sig til en lille S\u00f8 mellem h\u00f8je, skovkl\u00e6dte Skr\u00e6nter.\u00a0 De gamle B\u00f8ge spejlede sig i S\u00f8en, Aakandebladene fl\u00f8d paa deres blanke Vand, Gedden slog i Vandskorpen og Odderen lurede paa Bytte under Brinken.\u00a0 Denne S\u00f8, der laa ca. 15 Fod over Havets Overflade, var mod Vintersb\u00f8lle Blegeri afgr\u00e6nset af en D\u00e6mning, forsynet med et Stigbord, og naar det lukkedes op, brusede Vandet ned gennem et stensat Fald og l\u00f8b ind under Vaskeribytgningen til det store Vandhjul, der allerede i 70’erne drev den store Valserulle og den lige saa m\u00e6rkelige Rubbemaskine.\u00a0 Vandet gled fra Vaskeribygningen videre som en B\u00e6k, ofte medf\u00f8rende Aborrer, Skaller og Suder fra Hulemose S\u00f8, og B\u00e6kken snoede sig bort mellem Fabrikkens haver og Marker forbi den h\u00f8je Bakke ved Strandskoven, Kringlenborg, langs med Blegeriengen og til Slut gennem et af Siv (Tagr\u00f8r) og gule Iris kranset Udl\u00f8b ud i den blaanende Bugt.\u00a0 Forl\u00e6ngst er V\u00e6veri og Vaskeribygninger j\u00e6vnet med Jorden, og det hvide og det r\u00f8de Hus oppe paa Bakken under Poplerne er borte.\u00a0 Men Fru Reimann, der nu bor i en smuk Villa paa den gamle Boplads, har anlagt en nydelig, lille Blomsterhave paa det r\u00f8de Hus’ Grund, og den klassiske Udsigt over Bugten har Menneskene ikke evnet at \u00f8del\u00e6gge.<\/p>\n Vintersb\u00f8lle Skov<\/strong><\/p>\n har allerede i en Aarr\u00e6kke v\u00e6ret afsp\u00e6rret for K\u00f8ret\u00f8jer, og naar Vordingborgenserne nu vil i Skoven, spadserer de gennem Vasardskoven til S\u00f8holm eller sejler med Rasmussens Motorbaad til det paa Bakkeb\u00f8lle Klint pragtfuldt beliggende Hjalet; Vintersb\u00f8lle Skov er ved at gaa i Glemme.\u00a0 Endnu i dette Aarhundredes Begyndelse maatte man k\u00f8re ned gennem Strandskovens den Gang saa sk\u00f8nne og h\u00f8jtidelige B\u00f8gehald.\u00a0 Nu er der kun en ringe Part af de gamle, staalgraa K\u00e6mper tilbage.\u00a0 Og den \u00e6ldgamle Langdysse, Valdemarstenene, kan daarlig nok ses fra Vejen, saa overgroet med Krat og vilde Planter er den.\u00a0 Her lagde Skovg\u00e6sterne i gamle Dage Smaapenge ned i Fordybningen paa den flade, runde Sten, der laa i Midten af Dyssen.\u00a0 Det var en Gave til Skovnisserne, og jeg har i denne Sommer konstateret, at Skovnisserne endnu holder til i Vintersb\u00f8lle Skov og henter de Smaapenge, der l\u00e6gges i Valdemarsstenen.<\/p>\n Den store Udsigt paa Klinten<\/strong><\/p>\n mod Bugten er dog endnu den samme.\u00a0 Herfra skuer Vandreren den Dag i Dag ud over det sk\u00f8nne Farvand mellem Sydsj\u00e6llands Kyst, Falster og Bog\u00f8.\u00a0 Hvor er her sk\u00f8nt en Sommermorgen, naar Solen h\u00e6ver sig over Skoven mod \u00d8st og forgylder Egepurret paa Skr\u00e6nterne, og den blaanende Bugt, hvor Gravanden fra Klinten sv\u00f8mmer med sine \u00c6llinger, og en Fisker fra Strandgade eller Bakkeb\u00f8lle Strand r\u00f8gter sit Bundgarn fra sin r\u00f8dsejlede Baad.\u00a0 Eller en Eftermiddag, naar Solen glitrer over Bugten, og Lystbaade med Sejl i alle Farver inde fra den smukke By Vordingborg stryger ned mod Bog\u00f8 og Sorts\u00f8gab med Vordingborgs Vartegn, Murk\u00e6mpen Gaasetaarnet, agter ude, som en m\u00e6gtig Vagtpost, der ses viden om, smukkest helt ovre fra den lille By Stubbek\u00f8bings pragtfulde Anl\u00e6g.<\/p>\n Sensommeraften<\/strong><\/p>\n Jeg stod her en Sensommeraften, hvor den nedgaaende Sol endnu spredte sin farverige Metalglans over de stille Vande.\u00a0 Snart var den sunket bag Havet i Vest, og Skyggerne bredte sig hurtigt over Skov og Strand.\u00a0 Lysene t\u00e6ndtes ved Orehoved, paa Masned\u00f8 og ved Masnedsund, og Maanen dukkede op bag Bog\u00f8 og kastede sin S\u00f8lvbro ud over Vandet, hvori allerede de f\u00f8rste Stjerner spejlede sig.\u00a0 Og se, om Skovpynten gled et stort Lys frem og hen over det stille Vand.\u00a0 Hvad var dog det?\u00a0 F\u00f8rst ved Eftertanke forstod jeg, hvad det var, Fiskeren paa Blus, som i Barndommens Dage, naar vi Drenge iagttog dem henne fra Kringlenborg en lys Juniaften samtidig med at vi lyttede til Nattergalens Sang fra Slaaenkrattet ved Stranden.\u00a0 En Spetemberaften forrige Aar, hvor Vordingborg stod i Rundskuets Tegn, saa jeg Gaasetaarnet lyse i fosforagtig Glans, der sammen med Lysene paa \u00d8erne dannede en vidunderlig Illumination om de m\u00f8rknende Vande.\u00a0 Henfalden i Dr\u00f8mmerier over Barndomslandets Sk\u00f8nhed v\u00e6kkedes jeg op til fuld Bevidsthed ved en dundrende Rungen over Skoven!\u00a0 Var det Kong Volmers vilde Jagt, nej, se, der h\u00f8jt oppe den r\u00f8de Lanterne!\u00a0 Nu allerede helt ovre ved Masned\u00f8, nu inde over Falster og nu forsvundet, medens Svingfyret ved R\u00f8dbyhavn blusser op i Horisonten.\u00a0 Det var Natflyveren til Hannover, London og Paris, der gled bort gennem Luften.\u00a0 Den nye Tid rykker hastigt frem, de gamle Tider glemmes hurtigt nu om Stunder, som Blegen snart er glemt, og den gamle en Gang saa sk\u00f8nne og endnu smukke Skov.\u00a0 Jeg sidder den sidste Dag hernede og taler med en af de gamle Veteraner fra Vintersb\u00f8lle Bleg, den 83-aarige Gardejer P. Abel, Bakkeb\u00f8lle.\u00a0 Hans klare \u00d8jne lyser ved Minderne fra de gamle Dage.\u00a0 Han husker endnu fra 2 Menneskealdre tilbage de mindste Detailler, en Menneskealder regnes jo kun til 35 a 40 Aar.\u00a0 Da jeg har trykket hans Haand til Farvel og gaar ned mod den gamle Skov for endnu en Gang inden Rejsen at h\u00f8re Vinden suse i B\u00f8genes Kroner, mindes jeg Digterens Ord: “Hvor blev de r\u00f8de Roser dog?….”<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Digteren Aron Meir Goldschmidt, der f\u00f8dtes i Vordingborg i den gamle K\u00f8bmandsgaard ved Nyraadsporten, hvor i min Barndom K\u00f8bmand P.D. Hansen og Grosserer M\u00f8ller havde til Huse, har i en Artikel om Vordingborg og Omegn, […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"parent":889,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-944","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/944","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=944"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/944\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1089,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/944\/revisions\/1089"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/889"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=944"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}