{"id":510,"date":"2012-06-25T16:29:18","date_gmt":"2012-06-25T16:29:18","guid":{"rendered":"http:\/\/www.vinterhistorie.dk\/?page_id=510"},"modified":"2020-07-23T07:59:50","modified_gmt":"2020-07-23T07:59:50","slug":"mollerne-i-vintersbolle-skov","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/?page_id=510","title":{"rendered":"Vintersb\u00f8lle Skov"},"content":{"rendered":"

Vintersb\u00f8lleskoven<\/span><\/h3>\n

Vintersb\u00f8lle Skov og By h\u00f8rte indtil 1774 under Vordingborg Rytterdistrikt. Ved den store auktion i 1774 blev Vintersb\u00f8lle solgt til etatsr\u00e5d Niels Ryberg, der ogs\u00e5 havde k\u00f8bt godset \u00d8bjergg\u00e5rd i K\u00f8ng. Skoven var dengang ikke s\u00e5 stor som nu, men da Ryberg skulle bruge meget t\u00f8mmer og br\u00e6ndsel til sin v\u00e6verivirksomhed i K\u00f8ng, nedlagde han en af de 4 g\u00e5rde i Vintersb\u00f8lle og lagde jorden ind under skoven.<\/span><\/p>\n

Ved K\u00f8ng Fabriks konkurs i 1820, kom skoven igen ind under kronen der i 1868 solgte skoven til godset Petersg\u00e5rd der stadig ejer skoven.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 Valdemar Atterdags tid blev skoven brugt til vildsvinejagter, og kongen lod derfor skoven indhegne med de s\u00e5kaldte vildtbanegr\u00f8fter. De bestod af en vold med en gr\u00f8ft p\u00e5 hver side. Langs stranden kan der stadig ses rester af dem.<\/span><\/p>\n

I skoven er der 7 stendysser, hvoraf den mest kendte er langdyssen p\u00e5 Valdemarsplads med Valdemarstenen. Sagnet fort\u00e6ller at fordybningen i stenen er sat af hoven p\u00e5 Kong Valdemars hest under hans vilde ridt gennem skoven, og at stregen langs stenens kant er sl\u00e5et af hans pisk. I fordybningen st\u00e5r der ofte vand som skulle v\u00e6re godt til at helbrede vorter med.<\/span><\/p>\n

Gennem skoven l\u00f8ber en b\u00e6k med udspring i Hulemoses\u00f8en. Tidligere da vandet blev opstemmet ved d\u00e6mningen i Blegen, blev b\u00e6kken i den nederste del s\u00e5 bred at den fik karakter af en \u00e5. Den blev kaldt Vintersb\u00f8lle \u00c5, og der var mindst 2 broer over den, hvoraf den sidste blev fjernet i 1960-erne. Vandet i b\u00e6kken var gennem 1800-tallet drivkraft for 5 vandm\u00f8ller i skoven.<\/span><\/p>\n

Den \u00e6ldste og mest kendte af dem var Hulemose M\u00f8lle. Den l\u00e5 syd for Kalvehavevej ved siden af Hulemoseg\u00e5rden, og den findes allerede omtalt i 1513, hvor den n\u00e6vnes i Vordingborg Lens jordebog. M\u00f8llen blev drevet af et overfaldsvandhjul der i 1882 blev erstattet af turbiner, men da disse ikke havde s\u00e5 stor kraft, blev m\u00f8llen efterh\u00e5nden kun anvendt af ejeren til eget brug. M\u00f8llen blev nedrevet i 1945 og der findes ingen spor af den. M\u00f8llen var ejet af Hulemoseg\u00e5rden der havde yderligere 2 vandm\u00f8ller i skoven.<\/span><\/p>\n

Havem\u00f8llen l\u00e5 syd for landevejsm\u00f8llen hvor nu d\u00e6mningen med Bakkeb\u00f8llestien ( tidligere Kalvehavebanen) g\u00e5r over kl\u00f8ften. M\u00f8llen blev bygget omkring 1774 og var i brug til omkring 1912. Der kan ses en smule af dens fundament syd for d\u00e6mningen.<\/span><\/p>\n

Den tredje af Hulemoseg\u00e5rdens m\u00f8ller l\u00e5 hvor bagl\u00f8bet fra Hulemoses\u00f8en l\u00f8ber sammen med m\u00f8lleb\u00e6kken. Den blev formentlig opf\u00f8rt i 1720-erne. Omkring 1852 blev den moderniseret, men den kom aldrig i brug igen, og brugtes senere kun til beboelse. Der findes heller ikke noget tilbage af denne m\u00f8lle. <\/span><\/p>\n

Theisens Papirm\u00f8lle var skovens fjerde vandm\u00f8lle og l\u00e5 i skovens udkant ved Nyr\u00e5d Mark. Den er formentlig bygget omkring 1840 og var ejet af k\u00f8bmand Theisen i Nyr\u00e5d. M\u00f8llen var en stampem\u00f8lle og producerede papir af gamle linnedklude. M\u00f8llen var formentlig kun i drift en kortere \u00e5rr\u00e6kke, for i 1880 anvendes bygningerne til beboelse for ansatte ved v\u00e6veriet i Blegen. Der findes stadig bygninger p\u00e5 stedet.<\/span><\/p>\n

Skovens femte vandm\u00f8lle l\u00e5 ved Blegen , hvor der omkring 1800 blev etableret et blegeri for Kj\u00f8ng Fabrik. Vandhjulet blev brugt til at drive vaskemaskinerne og rullemaskinerne, og senere da v\u00e6veriet var flyttet til Blegen, brugte man ogs\u00e5 vandkraften til at drive spolemaskinerne. D\u00e6mningen med hullet til stigbordet kan stadig ses p\u00e5 stedet. D\u00e6mningen brugtes til at opstemme vandet i m\u00f8lles\u00f8en, s\u00e5ledes at man ved at h\u00e6ve og s\u00e6nke stigbordet kunne regulere vandstanden i s\u00f8en og vandm\u00e6ngden til vandhjulet.<\/span><\/p>\n

Det vaskede linned blev h\u00e6ngt til t\u00f8rre i nogle store tr\u00e6huse med lemme, der kunne \u00e5bnes til alle sider s\u00e5 vinden kunne bl\u00e6se igennem. Derefter blev linnedet lagt ud til blegning p\u00e5 skr\u00e5ningerne. Det blev bundet fast til nogle pinde som blev stukket ned i jorden. Nu skulle solen og lyset klare blegningen. Der blev dog ogs\u00e5 brugt kemikalier til blegningen.<\/span><\/p>\n

I 1850 blev Blegen og blegeriet solgt til Kj\u00f8ng Fabrik der 1851 flyttede sin virksomhed i K\u00f8ng til Blegen. Fabrikken besk\u00e6ftigede p\u00e5 et tidspunkt omkring 100 mennesker, og v\u00e6vede s\u00e5 fine varer at den leverede til s\u00e5vel det danske som til udenlandske kongehuse. Man v\u00e6vede damask, drejl og l\u00e6rred. I 1872 fik fabrikken guldmedalje for sine tekstiler ved Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i K\u00f8benhavn, og i 1888 fik den s\u00f8lvmedalje. Men derefter gik det tilbage for fabrikken. Man kunne ikke klare sig i konkurrencen med de store nye hvidevarefirmaer, og derfor \u00e5bnede ejeren i 1891 et sommerpensionat p\u00e5 stedet.<\/span><\/p>\n

I 1906 lukkede fabrikken helt, og Blegen og bygningerne blev solgt til godsejer Ida Suhr p\u00e5 Petersg\u00e5rd. Alle bygninger bortset fra udhuset er borte. Den hvide villa p\u00e5 stedet er opf\u00f8rt i 1920-erne.<\/span><\/p>\n

Maren Apels hus er det eneste hus med tilknytning til Kj\u00f8ng Fabrik der er bevaret. Huset ligger et par hundrede meter fra Blegen p\u00e5 det der dengang var en stor, lys og \u00e5ben plads ved \u00e5en. Huset der ogs\u00e5 kaldes Bev\u00e6rterhuset, Kaffehuset og Tehuset, er bygget i 1850 \u2013 51 til bolig for en v\u00e6ver ved fabrikken, og her boede v\u00e6ver Heinrich Apel og hans hustru Maren med deres b\u00f8rn fra 1851. P\u00e5 grund af husets sk\u00f8nne beliggenhed, blev stedet til et samlingssted og udflugtsm\u00e5l for hele omegnens beboere. Man k\u00f8rte dertil i hestevogn, sejlede til stranden ved Blegen eller senere da Kalvehavebanen kom til, tog man med toget til Nyr\u00e5d Station. Maren Apel solgte varmt vand til de medbragte kaffeb\u00f8nner og teblade, limonade og sodavand. Senere beboere fortsatte med at drive bev\u00e6rterhuset til f\u00f8rst i 1930-erne. Fra 1937 blev huset ikke l\u00e6ngere benyttet til bolig, men udelukkende anvendt til jagthytte for de j\u00e6gere der lejede jagten i skoven.<\/span><\/p>\n

I udkanten af skoven ved Vintersb\u00f8lle Skovvej ligger en hvid villa. Den kaldes i daglig tale for M\u00e5let. Her blev Oringe Vandv\u00e6rk bygget i 1868, da ejeren af Hulemoseg\u00e5rden indgik en aftale om daglig at levere 500 tdr. overfladevand<\/span>
\nfra Hulemoses\u00f8en til Sindssygeanstalten Oringe. Vandet blev renset i nogle filtre i jorden og f\u00f8rt gennem en jernvandledning til Oringe.<\/span><\/p>\n

Ved stranden vest for Vintersb\u00f8lleskoven opf\u00f8rte \u201dNationalforeningen til Tuberkulosens Bek\u00e6mpelse\u201d i 1938 et sanatorium der samme \u00e5r blev indviet i overv\u00e6relse af Kong Christian X og Dronning Alexandrine. Senere blev det b\u00f8rnehospital og er nu \u201d\u00c6ldrecentret Vintersb\u00f8lle Strand\u201d .<\/span><\/p>\n

Langs den nordlige del af skoven g\u00e5r Bakkeb\u00f8llestien. Her gik jernbanen mellem Vordingborg og Kalvehave i perioden 1897 til 1959, hvor banen blev nedlagt.<\/span><\/p>\n

30.1.2001 Bodil Madsen<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vintersb\u00f8lleskoven Vintersb\u00f8lle Skov og By h\u00f8rte indtil 1774 under Vordingborg Rytterdistrikt. Ved den store auktion i 1774 blev Vintersb\u00f8lle solgt til etatsr\u00e5d Niels Ryberg, der ogs\u00e5 havde k\u00f8bt godset \u00d8bjergg\u00e5rd i K\u00f8ng. Skoven var dengang […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":36,"menu_order":21,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-510","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/510","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=510"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/510\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":512,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/510\/revisions\/512"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=510"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}