{"id":3104,"date":"2023-05-18T07:57:29","date_gmt":"2023-05-18T07:57:29","guid":{"rendered":"http:\/\/www.vinterhistorie.dk\/?page_id=3104"},"modified":"2023-05-18T07:57:29","modified_gmt":"2023-05-18T07:57:29","slug":"maren-nielsens-liv","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/?page_id=3104","title":{"rendered":"Maren Nielsens liv"},"content":{"rendered":"

Maren Nielsens liv<\/strong><\/p>\n

Af Per Jensen\u00a0<\/em><\/p>\n

Maren blev f\u00f8dt 15. maj 1876 som nr. 4 ud af 5 b\u00f8rn og Maren var et par \u00e5r \u00e6ldre en nr. 5 Karen. Moderen arbejdede med alt forefaldende arbejde og faderen Lars Nielsen var slagtersvend. For\u00e6ldrene arbejdede hele tiden og havde, som mange andre dengang, ikke meget tid til b\u00f8rnene.<\/p>\n

Det savnede Maren og hun bandt sig til sin lilles\u00f8ster Karen. Karen d\u00f8de desv\u00e6rre som fem\u00e5rig i 1883 og nu s\u00f8gte den nu seks\u00e5rige Maren omsorg og k\u00e6rlighed fra for\u00e6ldrenes side. Men det fik hun ikke.<\/p>\n

Faderen var ikke meget hjemme og rygterne sagde, at han var konen utro. Moderen var\u00a0 7 \u00e5r \u00e6ldre end manden og sv\u00e6kket og magtede ikke at v\u00e6re mor for b\u00f8rnene. S\u00e5 Maren fors\u00f8gte nu at leve i en fantasiverden, hvor hun var elsket af sine for\u00e6ldre.<\/p>\n

Moderen d\u00f8de i februar 1887. Maren, som nu var 10 \u00e5r vendte sig til sin stores\u00f8ster Marie p\u00e5 12 \u00e5r. Hun s\u00f8gte ogs\u00e5 faderen, men han havde allerede kontakt med en anden, som han giftede sig med 2 m\u00e5neder efter konens d\u00f8d. 8 m\u00e5neder efter fik\u00a0 Maren en halvbror. Nu f\u00f8lte hun sig rigtig tilsidesat, vred og skuffet og svigtet af sin far. Hun fik et usundt relationsm\u00f8nster for at f\u00e5 lidt opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n

Da Maren var 13 \u00e5r besluttede faderen sig for, at hun skulle til Masned\u00f8 som tjenestepige. For som han sagde, der var ikke plads herhjemme, n\u00e5r der kom endnu en lille ny. Han lovede dog, at Maren m\u00e5tte st\u00e5 fadder til det nye barn, der kom til at hedde Agnes Ingeborg.<\/p>\n

Der blev f\u00f8dt yderligere et par b\u00f8rn i hjemmet, men Maren kom ikke hjem. Hun havde fundet ud af at nyde livet uden sm\u00e5b\u00f8rn. Maren trivedes p\u00e5 Masned\u00f8. Hun var sammen med en anden ung pige, 2 yngre karle og en halvgammel tjenestekarl. Hun var glad for at v\u00e6re sammen med dem og l\u00e6rte hurtigt at trives med fest, dans og m\u00e6nd. Endelig var der noget ved livet.<\/p>\n

Men der var ingen, der havde fortalt hende om de mulige konsekvenser af omgang med m\u00e6nd. Maren blev da ogs\u00e5 gravid som 21 \u00e5rig. Faderen var en t\u00f8mrer Vilhelm Hjalmar Beatus Nielsen. Hans mor og far boede her i Nyr\u00e5d i ejendommen “Clemensminde”, Nyr\u00e5d Mark. Faderen var v\u00e6versvend og d\u00f8de et par dage f\u00f8r Hjalmar skulle konfirmeres og en af Hjalmars lillebr\u00f8dre druknede i vinteren 1895 sammen med 7 andre b\u00f8rn. Det var h\u00e5rde tider.<\/p>\n

Maren ville giftes med Hjalmar, men han veg udenom og i sommeren 1897 f\u00f8dte hun en datter, der dog d\u00f8de et par timer gammel. Maren var helt alene med sorgen og nu skulle det v\u00e6re slut med at blive svigtet. Hjalmar skulle betale for sin gerning. Hun ops\u00f8gte ham p\u00e5 hans bop\u00e6l i Stege men fik at vide, at han var flyttet til Helsing\u00f8r. Hun rejste efter ham og fandt ham. Nu gav han efter og indledte et forhold til hende igen. I 1898 flyttede han til Dannebrogsmanden i K\u00f8benhavn og Maren flyttede ind hos ham.<\/p>\n

Maren blev gravid igen og nu skulle Hjalmar ikke slippe og han gav efter. De blev gift i januar 1899. 6 uger efter vielsen f\u00f8dte hun Johannes Aage Alfred Jacob.\u00a0 I 1901 boede de p\u00e5 \u00d8stre Fasanvej 71 og her f\u00f8dtes datteren Rosa.<\/p>\n

Men Maren trivedes ikke som husmor og slet ikke som mor til sm\u00e5b\u00f8rn. S\u00e5 n\u00e5r hun kunne slippe af med det \u2013 og det var tit – forlod hun hjemmet og levede livet p\u00e5 dansesteder og v\u00e6rtshuse p\u00e5 N\u00f8rrebro. Hjalmar havde lange arbejdsdage og fandt ofte b\u00f8rnene hos naboerne eller alene hjemme, hvor naboerne havde lovet at se efter dem. Pengene var sm\u00e5 og arbejdsdagene lange og han sk\u00e6ndtes ofte med Maren, som var en vred og temperamentsfuld kvinde.<\/p>\n

Da Maren i 1903 fortalte, at hun var gravid igen, beskyldte Hjalmar hende for, at barnet ikke var hans og der udbr\u00f8d en \u201dkrig\u201d i det lille hjem. Maren troede, hun havde Hjalmar, hvor hun ville have ham. Men da Maren i februar 1904 f\u00f8dte Elly Rasmine, meddelte Hjalmar Maren, at han havde en billet klar til Amerika og ville rejse m\u00e5neden efter. Rygtet l\u00f8d, han ville arbejde ved Panamakanalen \u2013 men det sv\u00e6ver i det uvisse.\u00a0 Men i hvert fald Amerika.<\/p>\n

Maren gik itu indeni og f\u00f8lte sig uretf\u00e6rdig behandlet. Han var en skurk, der l\u00f8b fra sit ansvar. Og endnu v\u00e6rre blev det, at han forlangte, at hun flyttede tilbage Nyr\u00e5d og i n\u00e6rheden af hans mor i Clemensminde, s\u00e5 hun kunne holde \u00f8je med hende. Ellers ville han ikke sende penge til hende fra Amerika.<\/p>\n

Maren lejede et hus ved Papirm\u00f8llen i Vintersb\u00f8lle og hun arbejdede som tjenestepige. Hun regnede med at f\u00e5 st\u00f8tte fra sin far, men han d\u00f8de samme \u00e5r. Maren syntes at verden var uretf\u00e6rdig. Hun fik d\u00e6kket sit ensomme liv ved at omg\u00e5s forskellige m\u00e6nd. Hjalmars familie og andre p\u00e5 egnen meldte Maren til V\u00e6rger\u00e5det for ikke at passe b\u00f8rnene. Da de tre b\u00f8rn blev hentet, l\u00f8b Maren rasende og hulkende rundt. De 3 b\u00f8rn kom heldigvis i pleje ved farmor og fik et godt liv. B\u00f8rne- og asylhjemmene var berygtet for deres ondskab og h\u00e5rde opdragelse og var ikke et godt sted for b\u00f8rn.<\/p>\n

I 1905 indledte Maren et forhold til nordmanden Arthur Winther S\u00f8rensen, som var tjenestekarl p\u00e5 en n\u00e6rliggende g\u00e5rd. Han var formodentlig ikke nordmand. Det var bare et \u00f8genavn. Efter kort tid fortalte Maren ham, at hun var gravid og hun vil have ham til at p\u00e5tage sig et ansvar. Han grinede og sagde \u201daldrig\u201d. Han ville ikke have mere med hende at g\u00f8re og i \u00f8vrigt var det jo ikke sikkert, at det var ham, der var faderen.<\/p>\n

Maren var igen alene og verden synes ond og uretf\u00e6rdig ved hende. Hun tog nu arbejde som husholderske i \u00d8rslev hos parcellist Hans Olsen. I \u00d8rslev boede stores\u00f8steren Marie og Maren fandt tr\u00f8st i at bo s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 s\u00f8steren og hendes familie. Hans Olsen fandt hurtigt ud af, at Maren var gravid og fyrede hende. Han ville ikke have sm\u00e5folk i huset.<\/p>\n

Nu blev Maren rigtig fortvivlet. Hun savnede sine b\u00f8rn og havde et had og vrede mod sin far, mod Hjalmar, Arthur og alle m\u00e6nd, der har udnyttet og svigtet hende. Hun var ved at opgive alt. Alting var ogs\u00e5 lige meget.<\/p>\n

I april 1906 s\u00e5 hun i Dagens Nyheder en annonce fra Tvis ved Holstebro, hvor Poul Kristensen s\u00f8gte en husholderske. Maren vidste ikke hvor langt, der var til Tvis \u2013 andet end, at det var langt v\u00e6k og det mente hun, at hun havde brug for. Hun s\u00f8gte stillingen, men glemte at fort\u00e6lle, at hun var gravid. Hun t\u00e6nkte, det klarede hun, n\u00e5r bare hun slap v\u00e6k fra Vordingborg og al den svigt, sorg og smerte, hun forbandt med egnen.<\/p>\n

1. maj 1906 ankom Maren til Pouls husmandssted og hun indtog husholdningen med stor energi, selv om hun var h\u00f8jgravid. Poul arbejdede fra 4:30 til 21:30 hver dag og havde derfor brug for en pige i huset. M\u00e5neden efter f\u00f8dte hun tvillingepiger og f\u00f8lte, at hun havde f\u00e5et en ny start p\u00e5 livet. Men hun syntes alligevel, at samfundet i Tvis s\u00e5 ned p\u00e5 hende og at de sladrede om hende. De dage lod hun frustrationerne g\u00e5 ud over b\u00f8rnene \u2013 is\u00e6r Pouls b\u00f8rn og is\u00e6r hans \u00e6ldste datter Pouline. Pouls s\u00f8n Niels var en stille dreng og han var god til at hj\u00e6lpe hende med mange praktiske g\u00f8rem\u00e5l og hun lod ham i fred.<\/p>\n

Maren gjorde kur til Poul og lagde sig hos ham og hun blev ikke afvist. Det var egentlig ikke Pouls hensigt og bagefter lagde han hende lidt p\u00e5 is. Maren forstod ham ikke. Hun kunne lide ham og han gav hende tryghed. Da hun rigtig m\u00e6rkede afvisningen, lod hun sin vrede g\u00e5 ud over hans b\u00f8rn. Han skulle ikke afvise hende. Hun havde forladt sine b\u00f8rn i Nyr\u00e5d for at v\u00e6re hos ham, s\u00e5 skulle han ikke afvise hende.<\/p>\n

Hun fortalte ham, at hun var gravid igen og han skulle v\u00e6re far og hun troede, han ville blive glad, men han svigtede og udelukkede hende mere og mere af sit liv. Maren var vred og det gik ud over b\u00f8rnene.<\/p>\n

Hjalmar havde i mellemtiden v\u00e6ret i Danmark og sat en skilsmissesag i gang og han tog Agnes Ingeborg med tilbage til Amerika. Maren halvs\u00f8ster \u2013 Marens gudbarn. Samtidig d\u00f8de Marens stores\u00f8ster Marie fra \u00d8rslev som 34-\u00e5rig. Det gjorde Maren helt fortvivlet, rasende og al hendes vrede gik ud over Pouls b\u00f8rn is\u00e6r Pouline \u2013 Pouls den \u00e6ldste. Hun fik ingen mad, ingen hj\u00e6lp til at vaske sig og ellers m\u00e5tte klare sig selv. Og lavede hun et eller andet, blev hun straffet. Pouline d\u00f8de og Maren f\u00f8lte ingen skam, men hun kunne godt h\u00f8re og m\u00e6rke, at folk talte bag hendes ryg. De beskyldte hende for, at det barn, hun ventede, ikke var Pouls og at Poulines d\u00f8d skulle v\u00e6re Marens skyld. Maren blev mere og mere vred p\u00e5 alt og alle.<\/p>\n

Maren f\u00f8dte tvillingerne Kristian og Anna, men Poul interesserede sig ikke for dem. Ikke en gang hvad de skulle hedde. Da Anna d\u00f8de om morgen den 10. juni, var han som sten og tog af sted til arbejdet. Maren var tosset og sygeligt jaloux og overbevist om, at han var hende utro. Hun havde f\u00f8dt hans b\u00f8rn og nu skulle han gifte sig med hende.<\/p>\n

Efter at Anna var begravet, fortalte pr\u00e6sten Pastor Sick Maren, at Poul havde solgt huset og hun skulle flytte og at b\u00f8rnene skulle i pleje.<\/p>\n

Det var et stort chok for Maren, men hun fortsatte dog sine g\u00f8rem\u00e5l i hjemmet, som hun plejede. Men hun var nu n\u00e5et til et punkt i sit liv, hvor ingen m\u00e6nd skulle svigte hende mere. Hadet til livet, m\u00e6nd, samfundet, uretf\u00e6rdigheden, at ingen ville hende det godt. Hun havde endda gjort alt for at tilgodese alle m\u00e6nd, v\u00e6re s\u00f8d og ligge med dem og alligevel straffede de hende.<\/p>\n

Maren udt\u00e6nkte en plan, s\u00e5 ingen ville glemme hende og Poul skulle straffes, s\u00e5 han aldrig ville glemme hende.<\/p>\n

Maren var god ved b\u00f8rnene om eftermiddagen. Gav dem m\u00e6lk og br\u00f8d med syltet\u00f8j og en efter en slog hun alle b\u00f8rnene ihjel \u2013 undtagen Niels (Pouls den \u00e6ldste). Til slut h\u00e6ngte hun sig selv ude i laden. Maren efterlod et afskedsbrev. Der findes en kopi i vort arkiv.<\/p>\n

Nu da Maren havde h\u00e6ngt sig selv l\u00f8b Niels ud til g\u00e5rden Lauralyst og hentede sin far.<\/p>\n

Alt det skete mandag den 22. juli 1907. Hendes selvmordsbrev begyndte hun at skrive allerede om l\u00f8rdagen. S\u00e5 det hele var planlagt.<\/p>\n

Hun havde taget livet af sig selv og 6 b\u00f8rn. Pouls b\u00f8rn som h\u00e6vn for, at Poul ikke ville have hende og sine egne, for at de ikke skulle ende p\u00e5 det lokale B\u00f8rnehjem, Hebron.<\/p>\n

Nyheden om mordene bredte sig hurtigt over hele landet. Der blev trykt en skillingsvise i 8000 eksemplarer, s\u00e5 ogs\u00e5 de fattige og avisl\u00f8se kunne f\u00f8lge med. Kopi af visen er i vort arkiv.<\/p>\n

Nyheden kom ogs\u00e5 til Demokraten i \u00c5rhus til Peter Sabroe, der blev v\u00e6ldig opr\u00f8rt og tog afsted til Holstebro.<\/p>\n

Maren blev begravet i kirkens fjerneste hj\u00f8rne. Kisten blev b\u00e5ret af Poul og et par naboerne samt 3 frelserpiger fra Holstebro. Der var ingen\u00a0 klokkeringning og kun en kort tale af Pastor Sick. Essensen af hans tale var, hvis vi ikke kan sige noget godt, m\u00e5 vi hellere tie.<\/p>\n

B\u00f8rnene skulle alle begraves p\u00e5 det samme gravsted. Kirken var fyldt til randen og folk stod ogs\u00e5 udenfor. Peter Sabroe var med til begravelsen og holdt en tale. Pastor Sick holdt ligeledes en tale.<\/p>\n

Peter Sabroe var meget interesseret i, hvad der nu skulle ske med drengen Niels. Han m\u00f8dtes med sogner\u00e5dsformanden og Sabroe spurgte om Niels skulle p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet. \u201dUha nej,\u201d sagde sogner\u00e5dsformanden, \u201dder bliver de mishandlet. Han skal i privat pleje hos nogle gode folk.\u201d Det startede Sabroe op og han bes\u00f8gte hjemmet Hebron. Efter bes\u00f8get fik han justitsminister Alberti til at indlede en unders\u00f8gelse. Alberti handlede som s\u00e6dvanlig hurtigt. Sabroe indledte nu en krig i Folketinget og holdt bl.a. en 4\u00bd time lang tale f\u00f8r debatten, der varede 5 dage inden folketinget blev enige om at skabe forbedringer for B\u00f8rnene p\u00e5 hjemmene. Under debatten fremdrog Sabroe en pakke fedtegrever, der var indk\u00f8bt til b\u00f8rnenes mad i Hebron. Det var beregnet som hunde- og dyrefoder og kom fra Holstebro Slagteri.<\/p>\n

S\u00e5 selv efter Marens d\u00f8d skabte hun ravage og debat.<\/p>\n

Poul begik selvmord efter et par \u00e5r. Niels kom i pleje hos familien Dyremose, som var et rigtig godt sted for ham. Han blev brol\u00e6gger og d\u00f8de som nogle og 60-\u00e5rig\u00a0 i Frejlev lige uden for \u00c5lborg,<\/p>\n

Hjalmar d\u00f8de i 1954, 77 \u00e5r gammel.<\/p>\n

Alle oplysninger er fundet p\u00e5 Internettet, hvor der ogs\u00e5 findes diverse fotos samt en bog af Sven Sabroe \u201dPeter Sabroe B\u00f8rnenes ven\u201d.<\/p>\n

 <\/p>\n

Maj 2023<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Maren Nielsens liv Af Per Jensen\u00a0 Maren blev f\u00f8dt 15. maj 1876 som nr. 4 ud af 5 b\u00f8rn og Maren var et par \u00e5r \u00e6ldre en nr. 5 Karen. Moderen arbejdede med alt forefaldende […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"parent":534,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3104","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3104","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3104"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3104\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3105,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3104\/revisions\/3105"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/534"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3104"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}