{"id":3029,"date":"2022-11-10T09:22:39","date_gmt":"2022-11-10T09:22:39","guid":{"rendered":"http:\/\/www.vinterhistorie.dk\/?page_id=3029"},"modified":"2022-12-17T11:03:45","modified_gmt":"2022-12-17T11:03:45","slug":"jorgen-voigt-arnsted","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/?page_id=3029","title":{"rendered":"J\u00f8rgen Voigt Arnsted"},"content":{"rendered":"

Af J\u00f8rgen Voigt Arnsted<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Drenge\u00e5r i Nyr\u00e5d<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

F\u00f8rst et enkelt \u00e5r i Nyr\u00e5d<\/strong><\/p>\n

Jeg er f\u00f8dt i 1936 i \u00d8rb\u00e6k p\u00e5 Fyn, og midt i 1939 flyttede mine for\u00e6ldre og jeg til Nyr\u00e5d.<\/p>\n

Min far havde taget en uddannelse som kontrolassistent og var blevet ansat i Kontrolforeningen \u201dSydsj\u00e6llands St\u00f8rre G\u00e5rde\u201d.<\/p>\n

Vi flyttede ind i tagetagen hos slagtermester H.V. Larsen og hans kone Margit i Nyr\u00e5d Hovedgade 48, lige skr\u00e5t over for gadek\u00e6ret.<\/p>\n

Det f\u00f8rste jeg husker, er en stor bl\u00e5 kaffekande, der stod p\u00e5 en kakkelovn og en gammel kone der slubrede kaffe af en underkop. Den gamle kone var mor til slagter Larsen. De to n\u00e6ste ting jeg husker er, at jeg fra vinduet s\u00e5 nogle tyske soldater marchere forbi nede p\u00e5 gaden. Det m\u00e5 have v\u00e6ret i for\u00e5ret 1940.<\/p>\n

Jeg husker cykelsmed Hansen, der boede i n\u00e6rheden af slagterbutikken. I hans v\u00e6rksted skulle jeg m\u00e5le mig med hans s\u00f8n Kurt, ved at vi stod ryg mod ryg.<\/p>\n

Min bror Erik blev f\u00f8dt i slagter Larsens hus i Nyr\u00e5d den 16. december 1939.<\/p>\n

 <\/p>\n

Lang\u00f8<\/strong><\/p>\n

I sommeren 1940 fik min mor en stilling som husholderske for et hold af gartnere og l\u00f8sarbejdere p\u00e5 \u00f8en Lang\u00f8 udfor Langeb\u00e6k, t\u00e6t ved Dronning Alexandrines Bro mellem Sj\u00e6lland og M\u00f8n. \u00d8en ejedes af overl\u00e6geparret Lundstein.<\/p>\n

Min far kunne forts\u00e6tte med sit arbejde som kontrolassistent og min mor havde nu et arbejde. Vi boede i en gammel l\u00e6nge af en trefl\u00f8jet g\u00e5rd, som l\u00e5 overfor overl\u00e6geparrets store bolig.<\/p>\n

Tilbage til Nyr\u00e5d<\/strong><\/p>\n

Den 1. marts 1945 flyttede vi fra Lang\u00f8 tilbage til Nyr\u00e5d, hvor min mor blev ansat som ekspeditrice ved Kalvehavebanen med bolig og arbejdsplads p\u00e5 Nyr\u00e5d Station.<\/p>\n

I virkeligheden var hun b\u00e5de stationsforstander, postmester og godsansvarlig. Nu var vi tilbage i byen, hvor vi havde boet 1939-40.<\/p>\n

Reng\u00f8ring og fyring om vinteren var ogs\u00e5 hendes arbejde. Der var tre gammeldags lokummer p\u00e5 stationen. Der var to toiletter til de rejsende og et inde i vores g\u00e5rd til familien. De skulle t\u00f8mmes efter behov.<\/p>\n

Der var tre kakkelovne. En p\u00e5 kontoret, en i ventesalen og en i vores dagligstue. I k\u00f8kkenet var der et gammeldags komfur. Der var to vandhaner i huset. En i k\u00f8kkenet og en i vaskehuset ude i g\u00e5rden. Alt dette sansede jeg ikke, da jeg som syv\u00e5rig kom til Nyr\u00e5d Station, men det har v\u00e6ret let at rekonstruere. Vi boede i huset i ca. 8 \u00e5r.<\/p>\n

Det var hyggeligt p\u00e5 de kolde vinteraftener, n\u00e5r vi skulle i seng i loftsv\u00e6relset, hvor der ikke var opvarmet. Det hyggelige bestod i, at min mor lagde mursten til varme p\u00e5 kakkelovnen. De blev s\u00e5 pakket ind i avispapir og lagt i fodenden af sengen.<\/p>\n

Min bror Erik gik meget tidlig til undervisning i fl\u00f8jtespil hos Julius Jensen, der boede t\u00e6t ved stationen. Han var en god l\u00e6rer. Erik m\u00e5tte st\u00f8tte den lange tv\u00e6rfl\u00f8jte p\u00e5 et bord, da han var for lille til at l\u00f8fte den.<\/p>\n

Han blev optaget i den nyoprettede Prins J\u00f8rgens Garde i Vordingborg, som piberdreng i 1946-47.<\/p>\n

 <\/p>\n

G\u00f8rem\u00e5l p\u00e5 stationen<\/strong><\/p>\n

Nyr\u00e5d Station var en af 6 stationer og 6 trinbr\u00e6tter, som betjente de rejsende p\u00e5 den 21,2 kilometer lange privatbane mellem Vordingborg og Kalvehave.<\/p>\n

Der var meget min mor skulle s\u00e6tte sig ind i. Toggang med afgivelse af meldinger til de n\u00e6ste stationer ved ankomst og afgang. Det foregik p\u00e5 signaltelefoner, hvor hver station havde sit s\u00e6rlige ringesignal.<\/p>\n

Et signal p\u00e5 perronen skulle s\u00e6ttes hvis der var fri adgang for toget til at k\u00f8re ind til stationen.<\/p>\n

Godsvogne blev afsat p\u00e5 et skiftespor, og skulle sendes tilbage, n\u00e5r virksomhederne havde hentet deres gods. Mindre godsforsendelser blev sat ind i pakhuset. Det blev afhentet og nyt gods, der skulle sendes videre, blev anbragt der.<\/p>\n

P\u00e5 pakhuset stod en stor v\u00e6gt med masser af forskellige lodder, det var et godt leget\u00f8j. Billetsalg til rejsende skulle passes. De to postbude kom hver dag hjem med deres regnskab, som skulle afl\u00e6gges og det skulle stemme.<\/p>\n

Almindelige post- og banepakker blev anbragt i et pakkerum ved siden af kontoret. Min mor var under stort pres for at klare alt dette arbejde, og s\u00e6tte sig ind i alt det nye.<\/p>\n

Heldigvis hjalp min far, n\u00e5r han var hjemme fra sit kontrolassistentarbejde. Jeg fornemmede godt, at min mor havde utrolig meget at g\u00f8re. Men det som jeg synes var sp\u00e6ndende, var de mange tog der kom og gik. To damplokomotiver, et diesellokomotiv og nogle skinnebusser. En af skinnebusserne var en almindelig rutebil, hvor der var sat skinnehjul under.<\/p>\n

 <\/p>\n

De f\u00f8rste skole\u00e5r og fritidsaktiviteterne<\/strong><\/p>\n

Jeg kom ogs\u00e5 i ny skole. Forskolen for 1. og 2. klasse l\u00e5 oppe i Nyr\u00e5d. Jeg fik den sidste m\u00e5ned af skole\u00e5ret i forskolen, inden vi den 1. april rykkede fra 2. klasse til 3. klasse p\u00e5 Vintersb\u00f8lleskolen.<\/p>\n

Mit f\u00f8rste sv\u00e6rmeri var skomager Thornbergs barnebarn Randi.<\/p>\n

2. klasse fra Bakkeb\u00f8lle forskole kom ogs\u00e5 til Vintersb\u00f8lleskolen. Her gik 3.-7. klasse fra hele omr\u00e5det. I forskolen i Nyr\u00e5d havde vi sunget mange sange. En af dem havde et f\u00f8rste vers s\u00e5ledes:<\/p>\n

Cyklerne, cyklerne, cyklernes kor,<\/strong><\/p>\n

hjulene runder den sj\u00e6llandske jord<\/strong><\/p>\n

F\u00e6lgene skinner af nikkel og maling,<\/strong><\/p>\n

Og r\u00e5ber, ja r\u00e5ber p\u00e5 ratebetaling. <\/strong><\/p>\n

Jeg viste ikke hvad ratebetaling var for noget. Jeg opfattede, som om vi sang \u201dr\u00e5ber p\u00e5 rette <\/span>betaling\u201d. Jeg spekulerede meget over hvad det var for en \u201drette\u201d betaling. Senere k\u00f8bte jeg som malerl\u00e6rling en cykel p\u00e5 ratebetaling.<\/p>\n

Jeg fik hurtigt en legekammerat, som boede t\u00e6t ved Nyr\u00e5d Station. Han hed Hans Erik Mortensen. Vi legede ofte i skoven, som l\u00e5 lige ved stationen. Det f\u00f8rste stykke var helt fladt med gr\u00f8fter, men derefter kom der nogle dybe kl\u00f8fter med vandl\u00f8b p\u00e5 bunden. Her l\u00f8b vand fra den store Hulemoses\u00f8 gennem skoven og ned til stranden. Det var et perfekt<\/p>\n

sted at sejle med skibe lavet i sl\u00f8jdtimerne. Vi kunne ogs\u00e5 fange sorte blodigler. Der var masser af hasselbuske med perfekte grene til spyd og flitsbuer.<\/p>\n

Skolevejen til Vintersb\u00f8lleskolen, var landevejen, som gik mellem Vordingborg og Kalvehave. Den gik forbi en gammel vandm\u00f8lle og forbi Hulemoses\u00f8en, som var stor og fremragende til sk\u00f8jtel\u00f8b. Efter et stykke op ad bakke skulle vi til h\u00f8jre mod Bakkeb\u00f8lle, der l\u00e5 skolen tre hundrede meter henne.<\/p>\n

Selv om vi nu boede kun 4 km fra Vordingborg, hvor der var 1000 tyske soldater p\u00e5 Vordingborg Kaserne, og mange hundrede soldater p\u00e5 Masned\u00f8fortet og flyvepladsen Avn\u00f8 nord for Vordingborg, husker jeg ingen tyske soldater i Nyr\u00e5d. Efter 3 m\u00e5neder p\u00e5 Nyr\u00e5d Station kom befrielsen. Den har jeg slet ingen erindring om.<\/p>\n

Jeg husker spredte glimt af andre aktiviteter. Vi skrev bilnumre ned. Vi sad i vejkanten og noterede alle biler. Vi vidste, at n\u00e5r der var H foran nummeret, var det biler fra Pr\u00e6st\u00f8 Amt. Alle andre bogstaver var fra omr\u00e5der langt, langt borte. De var ogs\u00e5 yderst sj\u00e6ldne.<\/p>\n

P\u00e5 lune vindstille sommeraftner sv\u00e6rmede oldenborrerne. Vi slog dem ned med br\u00e6dder. Vi samlede dem sammen. De kunne ogs\u00e5 rystes ned fra unge b\u00f8getr\u00e6er, og jeg husker, at man kunne aflevere dem og f\u00e5 penge efter v\u00e6gt for dem.<\/p>\n

P\u00e5 den tid var oldenborrerne meget frygtede for deres angreb p\u00e5 havernes og markernes afgr\u00f8der. Hvert fjerde \u00e5r var et oldenborre-\u00e5r, hvor m\u00e6ngden af oldenborrer var s\u00e6rlig stor.<\/p>\n

Jeg husker ogs\u00e5 vi legede om aftenerne. Vi sad en flok p\u00e5 trappen op til Tatol-forretningen. Datteren Margit organiserede en leg. Hun stod foran os og t\u00e6nkte p\u00e5 en ting. P\u00e5 skift skulle vi stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til hende for at g\u00e6tte hvad hun t\u00e6nkte p\u00e5. En slags \u201d20 sp\u00f8rgsm\u00e5l til professoren\u201d for b\u00f8rn. N\u00e5r en havde g\u00e6ttet, hvad det var hun t\u00e6nkte p\u00e5, slog hun en bold i jorden og l\u00f8b v\u00e6k. Den der havde g\u00e6ttet tingen, skulle s\u00e5 gribe bolden og r\u00e5be stop. Man skulle s\u00e5 ramme Margit med bolden. Kunne man det, overtog man rollen foran forsamlingen. Jeg husker, at vi m\u00e5ske var 8-9 b\u00f8rn der var med i legen.<\/p>\n

Om vinteren k\u00f8rte vi p\u00e5 k\u00e6lk ned ad bakken mod stationen. Jeg havde en tre-mandsk\u00e6lk. Jeg havde med en gl\u00f8dende ildrager br\u00e6ndt k\u00e6lkens navn p\u00e5 tremmerne foran. Den hed TYR, opkaldt efter en af de danske isbrydere. Jeg brugte en lang styrek\u00e6p for at holde kursen.<\/p>\n

Ved afl\u00f8bene fra Hulemoses\u00f8en var der dannet nogle moser. Vi fandt ud af, at n\u00e5r vi stak en k\u00e6p ned i dyndet, trak den hurtigt op og satte en t\u00e6ndstik til hullet, s\u00e5 opstod en flamme! Det samme gjorde vi p\u00e5 os selv, uden k\u00e6p. Vi holdt en t\u00e6ndt t\u00e6ndstik hen til bagdelen, n\u00e5r vi slog en stor prut. Det kunne ogs\u00e5 give en flamme.<\/p>\n

Man kunne ogs\u00e5 tage svovlet fra t\u00e6ndstikkerne og putte ned i en hul n\u00f8gle. S\u00e6tte et s\u00f8m ned i n\u00f8glen og ved hj\u00e6lp af snore i begge dele sl\u00e5 det h\u00e5rdt ned i asfalten. Det gav et p\u00e6nt brag.<\/p>\n

At pille celluloid af cykelstyr og br\u00e6nde det med br\u00e6ndglas, var ogs\u00e5 en yndet forn\u00f8jelse. Det lugtede helt specielt. P\u00e5 en m\u00e5de flyttede vi fysiktimerne ud i virkeligheden.<\/p>\n

Om sommeren k\u00f8rte vi p\u00e5 cykel ned til \u201dDehnshytten\u201d, vi kaldte stedet \u201dKarl Jakobs\u201d efter en af de fiskere, der holdt til p\u00e5 stedet. Det var i sydspidsen af Vintersb\u00f8lleskoven.<\/p>\n

Der var ca. 3 km at cykle gennem skoven, forbi Valdemarstenen hvor Kong Valdemars hest havde sat et tydeligt m\u00e6rke med sin hov under kongens vilde ridt.<\/p>\n

Ved \u201dKarl Jakobs\u201d l\u00e5 et vrag af en fiskekutter et stykke ude, som vi kunne sv\u00f8mme ud til. Vi kunne ogs\u00e5 stryge rejer og bringe dem hjem og koge dem.<\/p>\n

Der s\u00e5 jeg firben p\u00e5 skr\u00e6nterne. De lod deres hale falde, hvis de f\u00f8lte sig truet. S\u00e5 kunne fjenden spise halen mens de kom i sikkerhed. Halen voksede ud igen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Om hjemmet p\u00e5 stationen<\/strong><\/p>\n

Der var en stor have til Nyr\u00e5d Station. En aflang urtehave syd for togskinnerne og en prydhave ved siden af stationsbygningen. Min far passede haven. Trods en begyndende Parkinsons Syge klarede han b\u00e5de have og pasning af h\u00f8ns og t\u00f8mning af lokumsspande. Han k\u00f8rte dem p\u00e5 understellet af en barnevogn hen til en betongrav bag pakhuset. N\u00e5r den var fyldt, blev der gravet et hul i urtehaven, som fik al den gode g\u00f8dning. Efter at der var fyldt jord p\u00e5, var det sjovt at l\u00f8be hen over stedet hvor jorden gyngede. Jeg ved ikke hvem der flyttede lortet fra beholder til haven. Baneformand ved Kalvehavebanen, Ludvig Rasmussen, som boede oppe i Nyr\u00e5d, var behj\u00e6lpelig med bl.a. br\u00e6nde til kakkelovnene p\u00e5 stationen.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Om borgere og erhverv<\/strong><\/p>\n

Der boede en \u00e6ldre dame i Bakkeb\u00f8lle. Hun var alene med sin hund. Hun gik kl\u00e6dt i lange gammeldags kjoler og gik med bredskyggede hatte. Hun hed fr\u00f8ken Quistgaard. Efter sigende havde hun ved en rideulykke bidt s\u00e5 meget af sin tunge af, at hun ikke kunne tale, s\u00e5 det var forst\u00e5eligt.<\/p>\n

Der var ofte en flok b\u00f8rn, der drillede hende, n\u00e5r hun gik ud. N\u00e5r hun hidsede sig op, synes b\u00f8rnene at det var rigtig sjovt. Jeg mener ikke at jeg var med til at drille hende, men jeg s\u00e5 andre g\u00f8re det.<\/p>\n

I Nyr\u00e5ds lange hovedgade var der mange forskellige butikker. Selv om Vordingborg med sine mange butikker kun l\u00e5 ca. 3 kilometer fra Nyr\u00e5d, s\u00e5 overlevede butikkerne i mange \u00e5r.<\/p>\n

Jeg kan i hukommelsen g\u00e5 hele gaden igennem og huske hver eneste butik og de mennesker, som stod i butikkerne. Men vi boede ogs\u00e5 p\u00e5 Nyr\u00e5d Station i mere end 8 \u00e5r.<\/p>\n

Der var \u2013 n\u00e6vnt i vilk\u00e5rlig orden \u2013 2 slagtere (H.V. Larsen og Christensen), 2 cykelsmede (Hansen og Malling), 3 k\u00f8bm\u00e6nd, 1 mekaniker (Wulff), 1 savv\u00e6rk, 1 nedlagt bryggeri, 1 mejeri, 1 smedje, 1 Tatol, 1 manufakturhandler (fru Dittmann), 1 iskiosk, 1 landbetjent (Anton), 1 skovfoged, 1 skomager (Thornberg), 1 elektriker, 1 malermester (Hansen), 1 saddelmager, 1 maskinsnedkeri, 1 frugtplantage (Offenberg), 1 m\u00e6lkemand, 1 fris\u00f8r\/barber og 1 kro. I dag (2015) er der kun Dagli\u2019Brugsen og kroen tilbage.<\/p>\n

 <\/p>\n

Skoletiden<\/strong><\/p>\n

Min klassel\u00e6rer p\u00e5 Vintersb\u00f8lleskolen hed Georg Thun\u00f8 og var noget nervesv\u00e6kket. Han blev let ophidset. Jeg var desv\u00e6rre en af de v\u00e6rste i min klasse til at drille ham. Det bet\u00f8d afstraffelser af forskellig art. Det kunne v\u00e6re svupgalla, lig med at blive l\u00f8ftet i kinderne eller l\u00f8ftet i sideh\u00e5ret. Et skolebillede fra da jeg gik i 6. klasse, viser en stor dreng med armene foldet over brystet med en m\u00e6rkelig h\u00e6klet hue p\u00e5 hovedet. Jeg ser trodsig ud og min s\u00e6rlige hue, havde jeg formentlig p\u00e5 for at g\u00f8re mig bem\u00e6rket.<\/p>\n

For at f\u00e5 ro blev jeg flere gange f\u00f8rt over til l\u00e6rer Thun\u00f8s lejlighed p\u00e5 skolen og placeret p\u00e5 en stol, overv\u00e5get af hans kone. Hun hverken sk\u00e6ldte ud eller viste vrede. S\u00e5 der kunne jeg sidde og f\u00f8le mig flov.<\/p>\n

De sidste \u00e5r i skolen kom der flere nye l\u00e6rere til. L\u00e6rer Geil\u00f8, som underviste i sang og sl\u00f8jd og som opdagede, at jeg var god til at synge og kunne huske melodierne. Frk. Else Andersen, som omgikkes os og talte til os som voksne. Det var helt nye oplevelser.<\/p>\n

Vi fik ogs\u00e5 en ny gymnastikl\u00e6rer. En dag s\u00e5 vi i spisefrikvarteret en stor r\u00f8gsky l\u00e6ngere borte. Min kammerat Alf og jeg l\u00f8b derover. Det var staldl\u00e6ngerne til en g\u00e5rd, der br\u00e6ndte. Der var sm\u00e5grise, som var forbr\u00e6ndte og som blev aflivet af Falckreddere. Vi var meget optagede af alt det der skete. Vi kom selvf\u00f8lgelig for sent til gymnastiktimen, og blev kaldt frem foran de andre i gymnastiksalen. Vi skulle straffes. L\u00e6reren tog fat i h\u00f8jre \u00f8re med sin venstre h\u00e5nd, holdt hovedet lidt p\u00e5 skr\u00e5 og l\u00f8ftede den h\u00f8jre h\u00e5nd for at give en \u00f8refigen. I sidste \u00f8jeblik slap han taget i \u00f8ret og slog fra den anden side med sin venstre h\u00e5nd. Da man havde hele sin krop indstillet p\u00e5 et slag fra den anden side, blev resultatet at man ved slaget mistede balancen og r\u00f8g henad gulvet ved slaget.<\/p>\n

Der skete dog stadig mange dramatiske ting, som jeg selv var skyld i. En dag blev jeg afstraffet i klassen af l\u00e6rer Thun\u00f8. Han l\u00f8b efter mig mellem skolebordene, og da jeg s\u00e5 et vindue stod \u00e5bent og kravlede ud og gik ud p\u00e5 en gesims i f\u00f8rste sals h\u00f8jde bort fra vinduet.<\/p>\n

L\u00e6rer Thun\u00f8 var sikkert bange for, at jeg skulle falde ned og b\u00e6kke benet. Hans r\u00e5bte til mig, at nu hentede han skoleinspekt\u00f8ren. Da han forlod vinduet, skyndte jeg mig ind. Jeg l\u00f8b ud af klassen, mens l\u00e6rer Thun\u00f8 var p\u00e5 vej ned ad trappen. Jeg sprang over et gel\u00e6nder og havnede p\u00e5 afsatsen foran ham og kunne l\u00f8be fra ham, ud af skolen og hjem.<\/p>\n

Jeg husker ikke at h\u00e6ndelsen fik nogle konsekvenser.<\/p>\n

Jeg oplevede ogs\u00e5 afstraffelser med spanskr\u00f8r. Det foregik i skoleg\u00e5rden i overv\u00e6relse af alle elever. Det var skoleinspekt\u00f8r Hansen, der forestod afstraffelsen.<\/p>\n

Da de dygtige elever i klassen blev indstillet til mellemskolen fra 5. klasse, var jeg ikke med. En uvorn elev med en nervesv\u00e6kket l\u00e6rer havde ikke store chancer.<\/p>\n

Da jeg kom i 6. klasse, gik jeg til optagelse i mellemskolen i Vordingborg, hvor jeg bestod dansk men m\u00e5tte op i mundtlig regning, hvor jeg dumpede.<\/p>\n

Udover at drille min klassel\u00e6rer, drillede jeg ogs\u00e5 min lillebror. Tyranniserede er m\u00e5ske et bedre ord. Jeg fik i hvert fald kl\u00f8 af min far nogle gange, hvilket sikkert var fortjent.<\/p>\n

Hvordan tyranniserede jeg ham? Jo, jeg sk\u00f8d en gang solsorte med en luftb\u00f8sse. Der tvang jeg ham til at dreje halsen om p\u00e5 solsortene, hvis de ikke var helt d\u00f8de. En anden gang sk\u00f8d jeg ham i buksebagen med luftb\u00f8ssen. Skr\u00e6kkeligt!<\/p>\n

Jeg fortjente kl\u00f8 for s\u00e5danne ugerninger, men da jeg engang n\u00e6gtede at spise sellerib\u00f8f, fik jeg ogs\u00e5 kl\u00f8.<\/p>\n

En tidligere h\u00e6ndelse hvor jeg l\u00f8snede bremserne p\u00e5 en godsvogn p\u00e5 sidesporet ved stationen, var ved at f\u00e5 katastrofale f\u00f8lger. Bl\u00e6sten fik vognen til at k\u00f8re s\u00e5 langt hen p\u00e5 skiftesporet, at den ragede ind over hovedsporet. Heldigvis opdagede togf\u00f8reren p\u00e5 det f\u00f8rste tog der kom forbi problemet. Der blev heldigvis ikke noget sammenst\u00f8d.<\/p>\n

Jeg var fritaget fra gymnastik pga. epilepsi (krampeanfald). Jeg var som lille bl\u00e6st ind i en jernl\u00e5ge og fik med mellemrum stivkrampeanfald om n\u00e6tterne. I 1946 blev jeg sendt til Filadelfia i Dianalund, hvor jeg var ca. en m\u00e5ned. Diagnosen var, at en blodsamling var skyld i epilepsien. Jeg fik ordineret nogle piller, som bevirkede, at jeg ikke mere fik anfald.<\/p>\n

Jeg voksede fra lidelsen og i 14-\u00e5rs alderen oph\u00f8rte jeg med at tage pillerne.<\/p>\n

Desv\u00e6rre var jeg af samme grund fritaget for gymnastik under n\u00e6sten hele min skoletid. Uden for skoletiden tog jeg alligevel del i alle mulige lege og aktiviteter, uden at t\u00e6nke p\u00e5 de risici der var forbundet hermed.<\/p>\n

Jeg deltog i gymnastik fra 7. klasse, og var med i et skoleidr\u00e6tsst\u00e6vne i Vordingborg, hvor jeg fik topplaceringer i 100 meter l\u00f8b og l\u00e6ngdespring.<\/p>\n

Der skete mange nye ting i 1949. Jeg tror det var vinteren 1948\/49, at vi begyndte at l\u00f8be p\u00e5 ski og k\u00f8rte p\u00e5 k\u00e6lk i R\u00e6vebakkerne nede i Vintersb\u00f8lleskoven. Det var mere udfordrende end bakken ned til Nyr\u00e5d Station. Jeg havde nogle korte ski, som jeg gned med stearinlys for at f\u00e5 fart p\u00e5.<\/p>\n

I sl\u00f8jdtimerne p\u00e5 skolen lavede vi flere sjove ting. Blandt andet lavede jeg en blide, som kunne sende sten af sted over p\u00e6ne afstande. Jeg tror vi havde l\u00e6rer Geil\u00f8 som sl\u00f8jdl\u00e6rer.<\/p>\n

Det mest avancerede jeg lavede, var en bakke til min mor. Den havde et flot flerfarvet m\u00f8nster, lavet med passer og bejdsefarver. Den havde en brun listekant og blev celluloselakeret.<\/p>\n

I april 1949 begyndte jeg mit sidste skole\u00e5r p\u00e5 Vintersb\u00f8lle Skole. Vi var kun 11 i klassen det sidste skole\u00e5r. Det var: Hanne Rasmussen, Bodil (Rosn\u00e6s), Ingrid Christensen, Kirsten ?, Ingrid Pihl, Ivan Kaaber, Kurt Hansen, Arne Wulff, Jens Villum (Dyrlev), Alf Pedersen og mig.<\/p>\n

Da jeg ikke var gammel nok til at forlade skolen efter 7. klasse, skulle jeg g\u00e5 i 8. klasse p\u00e5 Kirketorvets Skole i Vordingborg. Det bet\u00f8d cykling til Vordingborg hver dag. Jeg forlod 8. klasse i oktober 1950, fordi jeg skulle i malerl\u00e6re 1. november 1950 hos malermester Schou og S\u00f8n, N\u00f8rregade i Vordingborg. Jeg havde aldrig \u00f8nsket at komme i malerl\u00e6re.<\/p>\n

Jeg ville hellere v\u00e6re opdagelsesrejsende og opleve sp\u00e6ndende ting i det store udland.<\/p>\n

Jeg burde have t\u00e6nkt p\u00e5, at l\u00e6re at regne og skrive bedst mulig i stedet for at drille l\u00e6reren. Jeg husker, at jeg l\u00e5nte stabler af b\u00f8ger p\u00e5 Vordingborg Bibliotek. Det var mest rejsebeskrivelser fra fjerne lande. Men ogs\u00e5 b\u00f8ger hvor der var vovede passager, som Erskine Caldwells \u201dVorherres lille ager\u201d og \u201dPostbudet ringer altid to gange\u201d.<\/p>\n

 <\/p>\n

Prins J\u00f8rgens Garde<\/strong><\/p>\n

Mens jeg stadig gik p\u00e5 Vintersb\u00f8lleskolen, kom jeg med i Prins J\u00f8rgens Garde.<\/p>\n

Min lillebror havde allerede v\u00e6ret med i to \u00e5r, da jeg var p\u00e5 session. Det var i 1949 og jeg blev optaget i vagtkorpset. Jeg kom straks med p\u00e5 ture til mange byer i Danmark. Endda en tur til Stockholm allerede i 1949. En dag sagde Gardens musikalske leder, musikdirigent Tage Juul Christoffersen til min far: \u201dN\u00e5r lillebroderen kan spille, kan storebroderen vel ogs\u00e5\u201d.<\/p>\n

Jeg fik en treventilet basun. Min far skrev skalaer og gribetabel til mig. Kort tid efter var der mere brug for en tubaspiller. Jeg fik en tuba og kort tid efter kom jeg med i musikkorpset primo 1950. Jeg fik nogle f\u00e5 lektioner hos musikdirigent Tage Juul Christoffersen, som regel sammen med to andre begyndere. Med hj\u00e6lp fra min far og de ugentlige pr\u00f8ver i garden, blev jeg dygtig nok til at spille med i musikkorpset.<\/p>\n

Min bror Erik havde v\u00e6ret med i Prins J\u00f8rgens Garde i mere end to \u00e5r f\u00f8r mig, som piberdreng (marchfl\u00f8jte). Han havde fra helt lille g\u00e5et til fl\u00f8jteundervisning hos Julius Jensen i Nyr\u00e5d. Han spillede fra 1950 piccolo-cornet i garden.<\/p>\n

Den gang vidste jeg ikke, at tubaspillet skulle blive min chance til at f\u00e5 et andet liv og et sp\u00e6ndende arbejde. Min far var endnu ikke s\u00e5 plaget af Parkinsons Syge, idet han b\u00e5de kunne skrive noder til mig og marchh\u00e6fter til brug i garden. Men sygdommen blev hurtigt v\u00e6rre, s\u00e5 han m\u00e5tte opgive sit arbejde som kontrolassistent og fik tilkendt invalidepension i 1953.<\/p>\n

 <\/p>\n

I l\u00e6re som maler<\/strong><\/p>\n

Nogle af de ting man blev sat til som malerl\u00e6rling, var ubehagelige og farlige. Andre var sp\u00e6ndende.<\/p>\n

P\u00e5 Vordingborg Kaserne havde vi en m\u00e6ngde malermaterialer st\u00e5ende i et lille hus. Dette hus blev brugt til \u00f8velser med t\u00e5regas. En gang hver anden m\u00e5ned skulle huset t\u00f8mmes for vores materialer p\u00e5 grund af t\u00e5regas\u00f8velser. N\u00e5r det hele skulle b\u00e6res ind igen, var der stadig t\u00e5regas i huset og det var strengt, da det sved i hals og \u00f8jne.<\/p>\n

Jeg var kun en lille dreng p\u00e5 14 \u00e5r, da jeg kom i l\u00e6re. N\u00e5r store stiger skulle flyttes fra v\u00e6rkstedet og ud p\u00e5 arbejdspladserne, blev de lagt p\u00e5 en tr\u00e6kvogn. Det var h\u00e5rdt at skubbe tr\u00e6kvognen op ad bakken til kasernen. P\u00e5 Vordingborg Kaserne var der to store tr\u00e6bygninger. Elefantbarakkerne kaldte vi dem. De var p\u00e5 4 etager med h\u00f8jt skr\u00e5t tag.<\/p>\n

For at n\u00e5 op til spidsen af gavlene, m\u00e5tte en lang hejsestige placeres i ladet p\u00e5 en lastbil.<\/p>\n

Bygningerne skulle males med Solignum, et tj\u00e6reholdigt impr\u00e6gneringsmiddel.<\/p>\n

Jeg blev sendt op ad stigen. For at n\u00e5 spidsen af gavlen m\u00e5tte jeg st\u00e5 p\u00e5 tredje \u00f8verste trin, og holde fast i tagkanten med den ene h\u00e5nd og male med den anden. Solen br\u00e6ndte og hver gang der bl\u00e6ste st\u00e6nk af malingen ind i ansigtet, br\u00e6ndte tj\u00e6ren sig ind i huden. N\u00e5r man kiggede ned, s\u00e5 man en lille lastbil hvor stigen stod i. Der var jeg lidt bange.<\/p>\n

Jeg m\u00e5tte blive hjemme dagen efter med rabarberblade lagt over det forbr\u00e6ndte ansigt.<\/p>\n

Arbejdet p\u00e5 Avn\u00f8 flyveplads var sp\u00e6ndende. Jeg l\u00e6rte de 4 flytyper at kende (Kz L\u00e6rke, Kz 2, Chipmunk og den store Harward med stjernemotor) og jeg s\u00e5 hvordan flyvesimulatoren virkede. Jeg blev for f\u00f8rste gang taget med i akkordarbejdet, og fik del i overskuddet.<\/p>\n

En dag blev jeg sendt til Avn\u00f8 Flyvestation p\u00e5 budcykel (Long John) med materialer til svendene. Normalt k\u00f8rte Knud Schou alle materialer i varevognen, men her skulle jeg lige l\u00e6re det. 15 km ud og 15 km hjem. Jeg mener at huske, at malersvendene var lidt forargede over Knud Schous opf\u00f8rsel. Normalt brugte jeg budcyklen til at k\u00f8re affald p\u00e5 lossepladsen eller materialer over korte afstande i byen.<\/p>\n

En af en l\u00e6rlings vigtigste opgaver, er at hente \u00f8l til svendene. De skiftedes til at give omgange. Jeg m\u00e5tte af sted p\u00e5 cyklen flere gange. Jeg tog en sodavand til mig selv, s\u00e5 jeg fik pr\u00f8vet alle slags sodavand. Det var f\u00f8rst sent, at jeg begyndte at drikke \u00f8l og aldrig p\u00e5 arbejdet.<\/p>\n

 <\/p>\n

Fodbold og tr\u00e6ner i Nyr\u00e5d Idr\u00e6tsforening<\/strong><\/p>\n

Jeg var begyndt at g\u00e5 til fodbold i Nyr\u00e5d Idr\u00e6tsforening.<\/p>\n

Jeg kom p\u00e5 Nyr\u00e5d Idr\u00e6tsforenings 1. seniorhold i A-r\u00e6kken i 1952, som 16-\u00e5rig og var med i mange kampe p\u00e5 Sydsj\u00e6lland og M\u00f8n. Jeg var heldigvis velvoksen og kunne g\u00e5 ind i taklinger mod brutale og store seniorspillere. Jeg var ude for, at blive lovet t\u00e6rsk efter enkelte kampe.<\/p>\n

Jeg spillede venstre back p\u00e5 holdet, og blev tr\u00e6ner for et drengehold i Nyr\u00e5d Idr\u00e6tsforening. Jeg ledede den ugentlige tr\u00e6ning og vi vandt flere st\u00e6vner i Sydsj\u00e6lland. Min bror Erik var m\u00e5lmand p\u00e5 holdet og vi cyklede ud p\u00e5 disse ture i samlet flok.<\/p>\n

I de f\u00f8lgende \u00e5r var det Prins J\u00f8rgens Garde, fodboldspil og tr\u00e6nergerningen i Nyr\u00e5d Idr\u00e6tsforening, der optog mig mest.<\/p>\n

Bladt malersvendene hos Schou og S\u00f8n var Ingemann Johansen, som ogs\u00e5 boede i Nyr\u00e5d. Han havde en flot sangstemme, og han var en farverig personlighed. Han havde v\u00e6ret med i en amat\u00f8rtalent konkurrence, hvor Rachel Rastenni var dommer. Ingemann foreslog, at jeg skulle v\u00e6re med i Nyr\u00e5d Idr\u00e6tsforenings revy med min tuba. Han malede kulisser og bagt\u00e6pper til revyen. Jeg spillede \u201dIm tiefen Keller\u201d p\u00e5 tuba i revyen 1954. Ved n\u00e6ste \u00e5rs revy var jeg med i et par sketches.<\/p>\n

P\u00e5 trods af, at jeg var bragt ind i malerfaget mod min vilje, havde jeg et glimrende forhold til flere af svendene i firmaet. Udover Ingemann Johansen var det Kurt M\u00f8ller og Johannes Christensen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Mulig stilling som tubaist<\/strong><\/p>\n

Lederen af Prins J\u00f8rgens Garde, major Sven Knudsen, var meget opm\u00e6rksom p\u00e5 mig. Han mente, at jeg havde talent til at komme videre p\u00e5 mit instrument. Han gjorde mig opm\u00e6rksom p\u00e5, at der var en ledig tubastilling ved 3. regiments Musikkorps i Viborg.<\/p>\n

Major Knudsen skrev min ans\u00f8gning for mig. Jeg fik nogle lektioner hos tubaisten i 5. Regiments Musikkorps, Tuck Juul Christoffersen, inden konkurrencen.<\/p>\n

Konkurrencen blev afholdt den 21. august 1953. Da jeg skulle af sted, havde jeg i l\u00e6ngere tid haft plysh\u00e5r. H\u00e5ret skulle nu v\u00e6re langt, men overgangen fra en frisure til en anden er lidt problematisk. Jeg valgte at f\u00e5 h\u00e5ret vandonduleret, vel vidende, at hvis det blev v\u00e5dt ville virkningen forsvinde.<\/p>\n

Det var en lang rejse fra Vordingborg til Viborg med tog og f\u00e6rge. Den treventilede F-tuba medbragte jeg uindpakket. Jeg brugte aldrig pose eller etui.<\/p>\n

Jeg skulle overnatte for at n\u00e5 frem til tiden n\u00e6ste morgen. Jeg fandt frem til hotellet. N\u00e6ste morgen skulle jeg g\u00e5 til kasernen. Det var regnvejr. Jeg havde ingen paraply, og skulle jo ogs\u00e5 b\u00e6re tubaen. Vandondulationen forsvandt og h\u00e5ret stod lige op i strittende frisure, som p\u00e5 et pindsvin.<\/p>\n

Jeg husker ogs\u00e5, at jeg var s\u00e5 nerv\u00f8s ved konkurrencen, at mine kn\u00e6 dirrede. Musikdirigent Jens Br\u00f8ndum tog mig p\u00e5 skulderen for at berolige mig. Jeg fik erfaring men ikke succes.<\/p>\n

Senere deltog jeg i en konkurrence med 1. regiments Musikkorps i H\u00f8velte, og klarede mig v\u00e6sentlig bedre end i Viborg.<\/p>\n

Major Sven Knudsen r\u00e5dede mig til at s\u00f8ge fremskyndet indkaldelse som soldat, netop til 1. regiment i H\u00f8velte. Jeg skulle fors\u00f8ge, at blive v\u00e6rnepligtig musiker p\u00e5 grundlag af min pr\u00e6station ved konkurrencen i 1954.<\/p>\n

 <\/p>\n

Familien flytter til Vordingborg<\/strong><\/p>\n

F\u00e5 dage efter konkurrencen i Viborg flyttede vi fra Nyr\u00e5d Station til Slotsstationen i Vordingborg.<\/p>\n

Det var den 1. september 1953. Slotsstationen, som var den sidste p\u00e5 Kalvehavebanen f\u00f8r Vordingborg station, var blevet ledig. Til forskel fra Nyr\u00e5d Station var der ikke postbude eller postekspedition, ikke ret meget gods, intet pakhus og der skulle ikke s\u00e6ttes signaler. Kun banepakke-ekspedition og billetsalg.<\/p>\n

Der var kun en lille have til stationen og der var et toilet med tr\u00e6k og slip. Meget vigtige ting for min mor, med en svagelig svigermor og min far med en stadig forv\u00e6rret Parkinsons Syge.<\/p>\n

Flytningen fra Nyr\u00e5d Station til Slotsstationen, bet\u00f8d, at jeg t\u00e6nkte p\u00e5 at melde mig ind i Vordingborg Idr\u00e6tsforening og spille fodbold der.<\/p>\n

 <\/p>\n

Orienteringsl\u00f8b \u2013 og navnlig roning<\/strong><\/p>\n

Men det blev roning og orienteringsl\u00f8b, der blev mine nye idr\u00e6tter. Min gamle kammerat fra de f\u00f8rste \u00e5r i Prins J\u00f8rgens Garde, Robert Harvest, boede t\u00e6t ved Slotsstationen. Han kom og hentede mig og fik mig med i roklubben.<\/p>\n

I hele 1954 og frem til min indkaldelse som soldat i maj 1955, var jeg meget aktiv som b\u00e5de roer og orienteringsl\u00f8ber.<\/p>\n

Kaproningen var kun en engangsforeteelse, men langtursroning og singlesculler roning var hyppige aktiviteter. Langtursroning gik ofte til andre byer og \u00f8er, med telt ofte med \u00f8ller. Jetjageren fra Faxe Bryggeriet var popul\u00e6r dengang. Det var flaskens st\u00f8rrelse, der gav den navnet, og den var lige s\u00e5 stor, som de gamle store hvidt\u00f8lsflasker. \u00d8llet var st\u00e6rkt og godt. Jeg blev d\u00f8bt i roklubben af havguden Gefion sammen med andre nye medlemmer i for\u00e5ret 1954. Det var en voldsom behandling man fik, inden man blev smidt ud i det kolde vand. Jeg skulle ogs\u00e5 best\u00e5 en sv\u00f8mmepr\u00f8ve for at deltage i langtursroning. 200 meter var nok. Den blev aflagt Store Bededag 1954 \u2013 en kold dag og i koldt vand.<\/p>\n

Man kunne f\u00e5 tilladelse til at bruge roklubbens singlescullere, efter at have aflagt pr\u00f8ve i at k\u00e6ntre og komme op i b\u00e5den igen. Jeg bestod pr\u00f8ven, og roede ofte ud i singlesculleren. En gang var jeg helt ude mellem Oringehalv\u00f8ens spids og Marielystkysten. Med lige langt til begge sider, da den ene \u00e5rer faldt af og jeg v\u00e6ltede. Jeg fik fat p\u00e5 \u00e5ren og fik den skruet fast, og efter et par fors\u00f8g, kom jeg op i b\u00e5den igen.<\/p>\n

Dog husker jeg, at jeg blev lidt nerv\u00f8s, men jeg kom heldigvis frelst tilbage til roklubben.<\/p>\n

Nu n\u00e6rmede tiden sig for afl\u00e6ggelse af svendestykket i malerfaget. Jeg fik tildelt et sovev\u00e6relse hos kasernearbejder Frederiksen. T\u00e6t ved kasernen og ikke lagt fra malerv\u00e6rkstedet.<\/p>\n

Alt skulle males. Det var i april, s\u00e5 der var fugtige vinduer. En v\u00e6g skulle v\u00e6re med oliemalet underv\u00e6g afsluttet med en frise og limfarvet overv\u00e6g. De \u00f8vrige v\u00e6gge skulle tapetseres og loftet skulle limfarves. D\u00f8re, paneler og vinduer males, gulvet lakeres. D\u00f8rene fik den dyreste og fineste hollandske lak. F\u00f8rste gang gik det galt. Der var snavs i lakken, og m\u00e5tte skrabes af med brede spartler og terpentinklude. N\u00e6ste gang var det perfekt. Vi havde to uger til svendestykket. Der skulle ogs\u00e5 laves et skilt som led i svendestykket.<\/p>\n

Jeg fik som den eneste af \u00e5rets malersvende bronzemedalje. Overraskende, set i forhold til mine mange timer p\u00e5 v\u00e6rkstedet uden nogen form for l\u00e6ring.<\/p>\n

Der blev ikke tale om at forts\u00e6tte som malersvend hos Schou og S\u00f8n. Kemien havde aldrig v\u00e6ret god mellem Knud Schou og mig. Jeg fik arbejde hos malermester Brix, som havde alt malerarbejdet hos DSB.<\/p>\n

Men jeg havde ogs\u00e5 f\u00e5et min indkaldelse som v\u00e6rnepligtig. Jeg skulle m\u00f8de 11. maj 1955 p\u00e5 H\u00f8velte Kaserne ved 1. Regiment, s\u00e5 det blev kun til ca. 4 ugers arbejde som malersvend.<\/p>\n

 <\/p>\n

Ovenst\u00e5ende er en let redigeret version, oplagt 2022, af J\u00f8rgen Voigt Arntveds erindringer, som foreningen modtog i 2015. \u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af J\u00f8rgen Voigt Arnsted   Drenge\u00e5r i Nyr\u00e5d   F\u00f8rst et enkelt \u00e5r i Nyr\u00e5d Jeg er f\u00f8dt i 1936 i \u00d8rb\u00e6k p\u00e5 Fyn, og midt i 1939 flyttede mine for\u00e6ldre og jeg til Nyr\u00e5d. […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"parent":534,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3029","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3029","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3029"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3029\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3059,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3029\/revisions\/3059"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/534"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3029"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}