{"id":2913,"date":"2021-09-17T14:02:17","date_gmt":"2021-09-17T14:02:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.vinterhistorie.dk\/?page_id=2913"},"modified":"2021-09-17T14:02:17","modified_gmt":"2021-09-17T14:02:17","slug":"ove-fraas","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/?page_id=2913","title":{"rendered":"Ove Fraas"},"content":{"rendered":"

Ove Fraas<\/strong><\/p>\n

Af Wilhelm Marckmann, 1996<\/em><\/p>\n

Det m\u00e5 have v\u00e6ret i 1933 eller 1934, at plantageejer, ingeni\u00f8r Ove Fraas (udtales med langt a) en dag stod i vores kontor i ivrig samtale med min far.<\/p>\n

Da det blev lukketid, fortsattes samtalen p\u00e5 vores veranda, hvor vi spiste \u2013 en dejlig sommeraften – og vi andre blev inddraget i konversationen. Hvordan samtalen var begyndt, ved jeg ikke, men den sp\u00e6ndte over mange emner og synspunkter og Fraas var en engageret debatt\u00f8r og en livlig fort\u00e6ller. Efterh\u00e5nden h\u00f8rte vi om hans erfaringer som konstrukt\u00f8r af vandm\u00f8ller (vist nok skv\u00e6tm\u00f8ller) i et asiatisk land. Jeg har glemt hvilket. Han var tydeligvis en berejst, bel\u00e6st og erfaren mand, som det var interessant at tale med og som interesserede sig for mange ting.<\/p>\n

Hytten og reden.<\/strong><\/p>\n

Efter aftensmaden gik vi en tur i haven, hvor jeg viste Fraas den hytte, vi drenge havde bygget nede i skoven – et stykke med h\u00f8je, gamle tr\u00e6er, der dannede afslutningen p\u00e5 vores have. I forbindelse med hytten, der havde veranda p\u00e5 p\u00e6le og hemmelig d\u00f8r gemt bag tapetet i en af v\u00e6ggene, stod et h\u00f8jt elmetr\u00e6, hvis nederste grene var 4-5 meter over jorden. For at komme op i tr\u00e6et havde vi et s\u00e6rligt arrangement. Med en pil havde vi skudt et langt stykke sejlgarn over den nederste gren. Med sejlgarnet trak vi nu et tykt manillareb op over grenen og med det en rebstige, der blev fastholdt af rebet, som vi bandt fast forneden. N\u00e5r stigen ikke var i brug, blev den lagt i t\u00f8rvejr i hytten, mens<\/p>\n

sejlgarnet blev trukket tilbage over grenen, s\u00e5 det var parat til n\u00e6ste gang. N\u00e5r man var kommet op ad stigen, var det let at klatre de sidste 5-6 meter op til tr\u00e6kronen, hvor sv\u00e6re grene strakte sig til alle sider. Imellem disse grene havde vi flettet et net af sv\u00e6r el-ledning (1,5), s\u00e5 det dannede en rede med fire siddepladser og i midten et tremmegulv af grene. Her oppe i reden sad vi ofte, l\u00e6ste, snakkede og skuede ud over landskabet. Vi kunne se op gennem haven til huset og til G\u00e5set\u00e5rnet bagved, ud over markerne, hvor vi tre kilometer borte kunne se skovfoged Jensens hus, det f\u00f8rste i Nyr\u00e5d by.<\/p>\n

Alt dette fortalte jeg Fraas, mens vi gik ned til skoven. Han lyttede meget interesseret, bes\u00e5 hytten indvendig og udvendig, pr\u00f8vede den hemmelige d\u00f8r og sejlgarnet, der hang over grenen og hvormed vi nu hejsede rebstigen p\u00e5 plads. Jeg smuttede op f\u00f8rst, og Fraas, der den gang vel var i 50’erne, entrede til min forbavselse op efter mig og klatrede let helt op i reden, hvorfra vi udpegede de kendte steder. I mellemtiden var der serveret aftenkaffe p\u00e5 verandaen, og det blev m\u00f8rkt, f\u00f8r Fraas t\u00e6ndte cykellygten og k\u00f8rte hjem til huset i frugtplantagen.<\/p>\n

Storstr\u00f8mmen.<\/strong><\/p>\n

Senere talte vi ofte med Fraas, som vi m\u00f8dte p\u00e5 gaden og ved stranden, og han talte lige s\u00e5 interesseret med os drenge som med de voksne. En dag spurgte han mig, om jeg ville med en tur ud i Storstr\u00f8mmen og se p\u00e5 det fremadskridende brobyggeri. Man var s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at s\u00e6tte brofagene p\u00e5 plads.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen cyklede jeg ud til plantagen. Fraas boede i et str\u00e5t\u00e6kt, noget forfaldent hus, der 1\u00e5 p\u00e5 en lun og solbeskinnet skr\u00e6nt, sk\u00e6rmet af store frugttr\u00e6er. Han havde travlt med at fodre og vande fjerkr\u00e6, hund og kat, men gjorde sig snart f\u00e6rdig, og s\u00e5 gik vi ned til stranden ud for Florket. Jeg blev lidt forbavset, da jeg s\u00e5 den lille, smalle pram, som vi skulle af sted i; men der l\u00e5 \u00e5rer i den og en lille mast, der nu blev rejst i st\u00e6vnen og hvorp\u00e5 vi hejste et latinersejl.<\/p>\n

Vandet var roligt, solen skinnede og snart var vi ude over Tr\u00e6llegrunden, der str\u00e6kker sig fra Oringehalv\u00f8en mod \u00f8st. Ude i F\u00e6rgestr\u00f8mmen mellem Masnedsund og Masned\u00f8 var der lidt st\u00f8rre b\u00f8lger og en frisk vind. Vi gik i land p\u00e5 Masned\u00f8 og bes\u00e5 det lange betonr\u00f8r, den midlertidige tunnel, hvorigennem toget skulle k\u00f8re ud til Orehovedf\u00e6rgen, mens den store jordvold, der senere skulle f\u00f8re toget op i broh\u00f8jde, blev lavet. Tipvognstogene kom med korte mellemrum og kastede den gode sj\u00e6llandske jord, – faktisk hele bakkedraget mellem N\u00e6stvedlandevejen og Kastrup Pr\u00e6steg\u00e5rd – fra sig p\u00e5 langs ad hele \u00f8en. Endnu kunne man overse Masned\u00f8; men p\u00e5 sydspidsen stod allerede landpillen og ragede h\u00f8jt op over den lille klynge huse, der formodentlig stadig ligger der, nu antagelig om eftermiddagen i skyggen af den h\u00f8je jordvold, jernbaned\u00e6mningen, der har givet \u00f8en en ny profil, trukket efter en lineal.<\/p>\n

Efter at have vandret rundt og set p\u00e5 tilblivelsen af denne nye \u00e5s i landskabet, gik vi ombord igen og roede ud i str\u00f8mmen mellem pillerne, der t\u00e5rnede sig op over os. Det begyndte at vippe en del derude, s\u00e5 efter at have fulgt r\u00e6kken af piller et stykke ud, vendte vi om og satte kursen tilbage mod Vintersb\u00f8lle Strand. P\u00e5 tilbageturen havde vi vinden skr\u00e5t ind fra bagbord, sejlet trak os, s\u00e5 vi kun beh\u00f8vede at have den ene \u00e5re i vandet til at styre med. Inde under Florket tog vi en sv\u00f8mmetur, og s\u00e5 blev prammen trukket op p\u00e5 stranden igen.<\/p>\n

Turen havde varet det meste af dagen; men vi havde set broarbejdet fra mange sider, og Fraas, der var ingeni\u00f8r med eksamen fra Mittweida i Tyskland, en kendt ingeni\u00f8rskole, der vistnok svarer til vort teknikum, forklarede mange tekniske sammenh\u00e6nge undervejs. Det var for mig en meget l\u00e6rerig og – ikke mindst – en eventyrlig tur.<\/p>\n

Bro til sv\u00f8mmeklubben.<\/strong><\/p>\n

Foruden frugtplantagen ejede Fraas markerne, der havde h\u00f8rt til Florket, en lille landejendom, af hvis stuehus kun grundstenene er tilbage. Morfar k\u00f8bte ejendommen omkring \u00e5rhundredskiftet for at bygge et sommerpensionat, men det strandede p\u00e5 godsejer Wassards modstand mod k\u00f8rsel gennem skoven. Det var s\u00e5 i nogle \u00e5r bolig for morfars broder Ferdinand og hans familie, inden det blev solgt. Nu er en del af grunden bebygget med et privat hus, der i en periode var sommerrestaurant med egen bro, der blev anl\u00f8bet af lystb\u00e5de, lejede fiskerkuttere p\u00e5 udflugt og de motorb\u00e5de, der gik i fast rutefart imellem Vordingborg og Bog\u00f8. Ruteb\u00e5dene kunne ikke sejle under bes\u00e6ttelsen, b\u00e5dfarten er ikke genoptaget og for en sommerrestaurant uden k\u00f8revej har det nok medvirket til dens oph\u00f8r. Hvorom alting er: Nu var der ingen bro, som de lokale strandg\u00e6ster kunne bade fra.<\/p>\n

Fraas satte pris p\u00e5 at sv\u00f8mme, og han ejede nu marken, der gik ned ti1 stranden. Han fik nu den ide at starte en sv\u00f8mmeklub, som kunne bidrage med frivillig arbejdskraft og hj\u00e6lpe ham med at bygge en ordentlig badebro. Jeg mener, at han selv bekostede t\u00f8mmeret og naturligvis stod han for konstruktionen. Det blev en lang og solid bro, som man kunne springe fra, og som i nogle somre blev flittigt brugt af den lokale ungdom. Selv var Fraas p\u00e5 broen det meste af sommeren, brun og i badebukser, sejlende og sv\u00f8mmende. Han var et udpr\u00e6get friluftsmenneske, havde h\u00e5r og fuldsk\u00e6g som en vildmand.<\/p>\n

Fuldsk\u00e6g var sj\u00e6ldent den gang – og i plantagen gik han rundt brun og barbenet som ved stranden. Broen er formodentlig g\u00e5et til i isvintrene under krigen. Nu er der kun et par sm\u00e5 broer, hvor et par pramme ligger fort\u00f8jet.<\/p>\n

Der har ogs\u00e5 v\u00e6ret andre projekter, som Fraas ofrede sin energi p\u00e5. I byen var han altid normalt p\u00e5kl\u00e6dt, men selv om h\u00e5r og sk\u00e6g var k\u00e6mmet, kunne man altid kende ham p\u00e5 lang afstand. Han havde ofte en bog under armen, og tit m\u00f8dtes vi p\u00e5 biblioteket. Han l\u00e6ste meget og var altid oplagt til diskussion.<\/p>\n

Der blev den gang skrevet og talt meget om en nordisk union. Fraas var meget optaget af mulighederne i et udbygget nordisk samarbejde, og vi l\u00e5nte hinanden b\u00f8ger og pamfletter om emnet. Samtidig arbejdede han med et nyt byggeprojekt.<\/p>\n

G\u00e6stehuset.<\/strong><\/p>\n

Hans beboelse var som f\u00f8r n\u00e6vnt ikke velholdt. Det var et gammelt hus, han havde k\u00f8bt sammen med plantagen, og i de f\u00e5 \u00e5r han havde boet der, havde han ikke haft tid til at g\u00f8re noget ved det. S\u00e5 for at kunne invitere sin familie p\u00e5 bes\u00f8g i mere komfortable omgivelser, byggede han et lille bindingsv\u00e6rkshus nede ved stranden. Det var net og forsynet med de n\u00f8dvendige indretninger; men selv foretrak han at kunne rode i det gamle hus. Det lille hus, som senere gik i arv til den ene af hans s\u00f8sters\u00f8nner, amtmand Edelberg fra Ribe, er nu blevet udvidet og kan bruges som hel\u00e5rshus. Plantagen gik vistnok i arv til en anden s\u00f8sters\u00f8n, lektor Lennart Edelberg, der var geograf og bl.a. deltog i centralasiatiske ekspeditioner. Lennart var p\u00e5 bes\u00f8g hos Fraas i en juleferie, hvor min klassekammerat Bent Rehling Qvistgaard og jeg aflagde visit, og alle fire gik vi en tur sammen ud gennem Vintersb\u00f8lle Skov, hvor vi undervejs \u00f8vede os i spydkast. Lennart var is\u00e6r god til at kaste. Han har nok v\u00e6ret student den gang, mens vi jo var yngre. Til vores forbavselse kastede han l\u00e6ngere end vi kunne, og vi mente endda at have megen \u00f8velse i den sport.<\/p>\n

Marcel Proust.<\/strong><\/p>\n

Efter 1940 var jeg borte fra Vordingborg i l\u00e6ngere perioder og talte derfor sj\u00e6ldnere med Fraas. Sidste gang jeg var sammen med ham var en sommerdag i 1949. Jeg boede da i FDF\u00b4 hus ude p\u00e5 Br\u00e6ndepladsen i Vintersb\u00f8lle Skov sammen med en klasse p\u00e5 15 b\u00f8rn. Det var et lejrskoleophold p\u00e5 en uge, hvor vi s\u00e5 p\u00e5 blomster, havde sporleg i skoven, gik i vandet og hvad der nu h\u00f8rer sig til. Fraas kom forbi p\u00e5 strandstien p\u00e5 vej ud til fr\u00f8ken Suhr p\u00e5 Skovlyst men han gav sig tid til at snakke et par timer med mig. Han var p\u00e5 det tidspunkt meget optaget af Marcel Proust – gik med en af b\u00f8gerne i lommen – og ville gerne tale om den. Desv\u00e6rre havde jeg ikke l\u00e6st Proust, s\u00e5 jeg var ingen god samtalepartner om denne sag, selv om jeg gerne havde villet; men vi kom ganske godt rundt i verden alligevel. Sidst p\u00e5 eftermiddagen gik Fraas videre langs stranden, og man m\u00e5 h\u00e5be at samtalen ved aftensmaden hos fr\u00f8ken Suhr bedre kunne tilfredsstille hans lyst til at diskutere “P\u00e5 sporet af den tabte tid”.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ove Fraas Af Wilhelm Marckmann, 1996 Det m\u00e5 have v\u00e6ret i 1933 eller 1934, at plantageejer, ingeni\u00f8r Ove Fraas (udtales med langt a) en dag stod i vores kontor i ivrig samtale med min far. […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"parent":36,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2913","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2913","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2913"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2913\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2915,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2913\/revisions\/2915"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2913"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}