{"id":2427,"date":"2018-01-31T08:23:19","date_gmt":"2018-01-31T08:23:19","guid":{"rendered":"http:\/\/www.vinterhistorie.dk\/?page_id=2427"},"modified":"2018-01-31T08:23:19","modified_gmt":"2018-01-31T08:23:19","slug":"froken-magius","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/?page_id=2427","title":{"rendered":"Fr\u00f8ken Magius"},"content":{"rendered":"

Af Vilhelm Otto Ludvig Marckmann (red. af PET)<\/em><\/p>\n

Vilhelm Otto Ludvig Marckmann blev f\u00f8dt i Algade 105 overfor voldgraven den 5. marts 1919 og d\u00f8bt 17. april af pastor Smith i Vordingborg Kirke. Hans for\u00e6ldre var manufakturk\u00f8bmand Harald Marckmann (d\u00f8d 1945) og l\u00e6rerinde Gerda Marckmann f. Heegaard-Jensen. Vilhelm Marckmann d\u00f8de 26. december 2009, 90 \u00e5r gammel, efter et langt liv i det danske skolev\u00e6sens tjeneste. Han efterlod sig nogle erindringsblade, hvorfra f\u00f8lgende smukt fortalte kapitel er hentet: <\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

N\u00e5r man fra Vordingborg Nordhavn f\u00f8lger strandpromenaden mod \u00f8st, g\u00e5r forbi herreg\u00e5rden Marienlyst og derefter f\u00f8lger strandstien langs den skovkl\u00e6dte klint og forts\u00e6tter ud forbi Florket, kommer man til Vintersb\u00f8lle Strand. Der, hvor nu b\u00f8rnesanatoriets parkanl\u00e6g str\u00e6kker sig hen til Vintersb\u00f8lle Skov, var tidligere \u00e5bne marker, og kun et par spredte huse l\u00e5 p\u00e5 skr\u00e6nten nede ved stranden. Et af dem er der endnu, midt i sanatoriets terr\u00e6n.<\/p>\n

Der boede fr\u00f8ken Magius, min mormors barndomskammerat. N\u00e5r vi skulle bes\u00f8ge hende, kom vi gerne ad strandstien. Vi stillede vore cykler nedenfor den tr\u00e6bevoksede skr\u00e6nt og gik s\u00e5 op ad en zig-zag-trappe. N\u00e5r man var kommer op ad trappen og hen ad et lille stykke sti, var man p\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen foran huset, og sommerdage var der modtagelse p\u00e5 den \u00e5bne veranda. Herfra kunne man se over til Falster, til Sorts\u00f8 Gab og Far\u00f8, og n\u00e5r vejret var til det, var der stillet en meterlang, terrestrisk kikkert p\u00e5 en trekantet hylde over r\u00e6kv\u00e6rkets syd\u00f8stlige hj\u00f8rne. S\u00e5 kunne man se mennesker f\u00e6rdes p\u00e5 Falster, og man kunne studere rigningen p\u00e5 de mange sm\u00e5 og store sejlskibe, der passerede gennem Storstr\u00f8mmen. Mange galeaser, forskellige typer skonnerter, jagter, kuttere og kragejoller. Desuden det fine, lille dampskib, der gik i rutefart mellem Masnedsund og Stubbek\u00f8bing. Der var nok at se p\u00e5, n\u00e5r man en sommereftermiddag havde v\u00e6ret i vandet, f\u00e5et saftevand og kage og nu sad og lyttede til de voksnes samtale.<\/p>\n

Fr\u00f8ken Magius var samtalens centrum. Foruden sin avis havde hun radio, s\u00e5 hun var velorienteret s\u00e5vel om verdenssituationen som om indenrigske h\u00e6ndelser, billedkunst og litteratur. Ofte var der et par liggende g\u00e6ster, familiemedlemmer eller venner fra K\u00f8benhavn, og der var s\u00f8ndagsg\u00e6ster fra Vordingborg, f.eks. min mormor, der som n\u00e6vnt var en barndomsven af fr\u00f8ken Magius, mine for\u00e6ldre og os b\u00f8rn.<\/p>\n

Mens vi var cyklet derud gennem Marienlystskoven, kunne der v\u00e6re togrejsende, der var st\u00e5et af ved Nyr\u00e5d Station og med vognmandsbil blev k\u00f8rt ad vejen ned over markerne til bagsiden af huset. Indk\u00f8rslen blev overv\u00e5get fra k\u00f8kkenet, hvor fr\u00f8ken Mathilde Olsen havde travlt med middagen, der skulle serveres kl. 12. Fr\u00f8ken Olsen, der nu var en midaldrende dame, havde v\u00e6ret hos fr\u00f8ken Magius fra hun var ung, og hun deltog altid i selskabeligheden, n\u00e5r hun ikke var optaget i k\u00f8kkenet. Hun var ansat, men hun var ogs\u00e5 en ven. Efter middagen eventuelt en spadseretur, visit hos h\u00f8ns og bier og et eftersyn af urtehaven under vejledning af fr\u00f8ken Olsen og fr\u00f8ken Magius. Kaffen blev nydt i havestuen. Den var ikke helt konventionelt m\u00f8bleret. Blandt andet stod her en stor h\u00f8vleb\u00e6nk. Den var perfekt rengjort og lakeret, og der var hverken sp\u00e5ner eller savsmuld p\u00e5 gulvet; men der blev hyppigt arbejdet ved den, f.eks. n\u00e5r fr\u00f8ken Magius lavede m\u00f8beldele, skrin og \u00e6sker, som hun pyntede med udsk\u00e6ringer i forskellige klassiske m\u00f8nstre, ofte almuem\u00f8nster, smukke genstande, som var meget k\u00e6rkomne gaver.<\/p>\n

V\u00e6rkt\u00f8jet l\u00e5 naturligvis helt i orden, n\u00e5r det ikke blev brugt. I et tilst\u00f8dende v\u00e6relse stod en drejeb\u00e6nk. Den har jeg set brugt til runde tr\u00e6\u00e6sker og drejede dekorationer. I dette v\u00e6relse var en yderv\u00e6g mod nordvest. Udefra kunne man p\u00e5 denne v\u00e6g se et tilmuret vindue. Forklaringen gav fr\u00f8ken Magius. Da hun havde tegnet huset, som hun \u00f8nskede det bygget, viste hun for en ordens skyld tegningen til en arkitekt. Han foreslog et vindue i denne v\u00e6g, og fr\u00f8ken Magius syntes, at det havde han nok ret i; men da huset var f\u00e6rdigt, fandt hun, at der alligevel ikke skulle v\u00e6re et vindue der, s\u00e5 hun murede det til igen med egen h\u00e5nd.<\/p>\n

Da huset skulle navngives, udskrev fr\u00f8ken Magius en konkurrence om det bedste navn. Blandt forslagene var id\u00e9en at bruge en kombination med \u201dtorp\u201d. Forslaget fandtes godt, og da hendes fornavn var Ulrikke, kaldte hun sit hus for \u201dUllestorp\u201d.<\/p>\n

N\u00e5r man skulle i vandet fra Ullestorp, gik man ned over skr\u00e6nten gennem b\u00e6ltet af tr\u00e6er og buske, gennem forhaven – en smal strandeng – krydsede spadserestien, som Vordingborg Turistforening havde anlagt langs stranden, og gik ud ad en bro til badehuset, der stod p\u00e5 p\u00e6le, hvor vandet var ca. en meter dybt. Der kl\u00e6dte man sig om, \u00e5bnede d\u00f8ren ud mod vandet og kunne s\u00e5 springe i eller g\u00e5 ned ad trappen. Der var kun eet rum i badehuset, s\u00e5 herrer og damer badede efter tur.<\/p>\n

Lidt l\u00e6ngere henne ad stranden var endnu et par badehuse. De h\u00f8rte til et hus, som nu er borte. Var man ikke g\u00e6st hos fr\u00f8ken Magius, gik man op til det lille, r\u00f8de hus, hvor man kunne leje en n\u00f8gle til et af badehusene. Det kostede 15 \u00f8re i timen. Det var for \u00f8vrigt omtrent samme pris, som man m\u00e5tte give i entr\u00e9 til den kommunale badeanstalt ude ved fyret p\u00e5 Ore Strand.<\/p>\n

Til Ullestorp h\u00f8rte i mange \u00e5r en lille kajakagtig b\u00e5d, som godt kunne v\u00e6re bygget af ejerinden. P\u00e5\u00a0\u00a0 et billede i en bog fra 30\u2019erne, K.V. Palslev: Kanoer, bygning og brug er gengivet et fotografi af fr\u00f8ken Magius roende i b\u00e5den if\u00f8rt sin karakteristiske fin-de-siecle spadseredragt og hat. M\u00e5ske p\u00e5 vej til Vordingborg efter varer til husholdningen. (Her m\u00e5 jeg have husket forkert. Jeg m\u00e5 have set billedet i en anden bog, som jeg endnu ikke har fundet. Dec. 1998, W.M.).<\/p>\n

I de senere \u00e5r hentede hun og fr\u00f8ken Olsen varer hjem p\u00e5 deres cykler, som var forsynet med specielt konstruerede bagageb\u00e6rere, hvorp\u00e5 sp\u00e5nkurve kunne fastsp\u00e6ndes med remme. Somme tider placeredes cyklerne i vores g\u00e5rd – bag faders butik, som l\u00e5 lige overfor G\u00e5set\u00e5rnet – og s\u00e5 spadserede damerne ned gennem Algade med deres kurve p\u00e5 armen. Efter endt indk\u00f8bstur kunne det h\u00e6nde, at de blev til kaffe eller aftensmad, som i godt sommervejr indtoges p\u00e5 verandaen med udsigt ned gennem haven, der l\u00e5 med sine pl\u00e6ner og store tr\u00e6er, s\u00e5dan som den havde set ud, siden morfar kom som l\u00e6rling i forretningen i 1860\u2019erne. Det var derfor kendt og fortroligt omr\u00e5de, og jeg husker, at efter min mormors d\u00f8d i 1929 sad fr\u00f8ken Magius en dag og fortalte med sin omhyggelige, gammelk\u00f8benhavnske udtale om hendes og mormors f\u00e6lles somre, da de som b\u00f8rn var naboer p\u00e5 Strandvejen. Eller m\u00e5ske var det Ved Stranden, for mormor voksede op hos Ferslews, hendes tante og onkel, i Nationaltidendes hus, det tidligere Hotel Royal, nu Domus Technica, overfor Christiansborg. Min mormor, Jutta Heegaard, var \u201dudl\u00e5nt\u201d til familien Ferslew, fordi deres j\u00e6vnaldrende datter Anna var enebarn, og Jutta havde mange s\u00f8skende hjemme p\u00e5 forpagterg\u00e5rden Store Idalund ved Saksk\u00f8bing. Der var s\u00e5ledes tale om en slags udligningsordning i familien. Hun gik nu i skole sammen med sin plejes\u00f8ster, Anna, og muligvis ogs\u00e5 med Ulrikke. De har i hvert fald senere m\u00f8dt hinanden hos Ferslews, for fr\u00f8ken Magius fortalte, at de der havde truffet Herman Bang, hvis b\u00f8ger de begge var optaget af. Fr\u00f8ken Magius var en statelig dame, h\u00f8j og rank, et markeret ansigt med buet n\u00e6se, og det gr\u00e5 h\u00e5r samlet i en lille knude i nakken. N\u00e6sten milit\u00e6risk p\u00e5kl\u00e6dt, altid samme snit s\u00e5vel i gr\u00e5t kamgarn som i bl\u00e5t l\u00e6rred; det sidste til arbejdsbrug. En figursyet jakke med h\u00f8j krave og en lang nederdel, begge med en enkelt rad knapper hele vejen ned. Af pynt blot en broche, ofte en kam\u00e9, og et ur med k\u00e6de. Solide sn\u00f8resko til almindeligt brug og tr\u00e6sko, n\u00e5r hun gik i haven. I byen altid en sort filthat, der vel n\u00e6rmest kunne karakteriseres som en Eden hat, men til sommerbrug i haven en Panamahat. En flot slank og rank dame selv da hun n\u00e5ede 80\u2019erne.<\/p>\n

I slutningen af 30\u2019erne havde jeg min hjemmebyggede kano liggende i hendes have nogle f\u00e5 skridt fra stranden. Da var hun selv holdt op med at ro, men hun var stadig optaget af s\u00e5danne fart\u00f8jer, og hun fulgte det interesseret, da jeg forsynede kanoen med en udligger, s\u00e5 jeg kunne l\u00e6ne mig ud over siden og studere plante- og dyrelivet gennem en vandkikkert.<\/p>\n

Sidste gang jeg bes\u00f8gte fr\u00f8ken Magius var en snevinter under krigen. Jeg skulle bringe hende et eller andet fra min mor – vistnok en kage – og stod p\u00e5 ski derud over markerne bag huset. Der var den gang ikke bebygget som nu, og sanatoriet var der heller ikke. Hun havde altid v\u00e6ret interesseret i sport, s\u00e5 hun bes\u00e5 genkendende mine gamle telemarkski, som endnu den gang havde de originale spanskr\u00f8rsbindinger (vidjebindinger), hvormed de var blevet forsynet af fabrikanten i 1890\u2019erne. I \u00f8vrigt blev jeg g\u00e6stfrit modtaget med kaffe og friske boller, og vi havde en meget engageret samtale om tidens begivenheder, krigens gang og den almindelige holdning dertil. Som datter af en kaptajn i h\u00e6ren havde hun ikke glemt de slesvigske krige, s\u00e5 der var ingen tvivl om hendes holdning.<\/p>\n

 <\/p>\n

Skrevet af Vilh. Marckmann januar 1996 og bragt i Guldg\u00e5sen nr. 2 april 2013.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Vilhelm Otto Ludvig Marckmann (red. af PET) Vilhelm Otto Ludvig Marckmann blev f\u00f8dt i Algade 105 overfor voldgraven den 5. marts 1919 og d\u00f8bt 17. april af pastor Smith i Vordingborg Kirke. Hans for\u00e6ldre […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"parent":36,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2427","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2427","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2427"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2427\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2430,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2427\/revisions\/2430"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2427"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}