{"id":2416,"date":"2018-01-30T09:05:59","date_gmt":"2018-01-30T09:05:59","guid":{"rendered":"http:\/\/www.vinterhistorie.dk\/?page_id=2416"},"modified":"2018-01-30T09:05:59","modified_gmt":"2018-01-30T09:05:59","slug":"frugtplantagen-baltica","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/?page_id=2416","title":{"rendered":"Frugtplantagen Baltica"},"content":{"rendered":"

Af Hugo Rindom Bech<\/span><\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

De 3 familier Bech, Wethal og Henriksen oplevede sammen nogle \u00e5r p\u00e5 Plantagen Baltica.<\/span><\/p>\n

Peter Bech var ejer i \u00e5rene 1936 \u2013 1960. Einar Wethal var bestyrer i perioden 1936-1942, og Erhard Henriksen var bestyrer i perioden 1942 \u2013 ca. 1962.<\/span><\/p>\n

I det f\u00f8lgende fort\u00e6lles om dem selv, deres familier og deres liv p\u00e5 plantagen.<\/span>\u00a0<\/span><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Anders Peter Bech \u2013 min farfar \u2013 k\u00f8ber plantagen Baltica i 1936<\/span><\/strong><\/p>\n

Anders Peter Bech, der var min farfar og i daglig tale blev kaldt Peter Bech, k\u00f8bte i 1936 plantagen Baltica ved Bakkeb\u00f8lle Strand.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han ejede i forvejen et st\u00f8rre gartneri i Hvidovre uden for K\u00f8benhavn. Det havde han selv bygget helt op fra grunden i 1919 og udvidet det i de efterf\u00f8lgende \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Senere s\u00e6lger han denne ejendom og bygger et nyt gartneri i Ish\u00f8j syd for K\u00f8benhavn i 1955.<\/span><\/p>\n

Ejendommen\u00a0 Baltica var dengang p\u00e5 34 tdr land, svarende til 17 ha, der er ca. 170.000 m2.<\/span><\/p>\n

Ejendommen gik helt ned til B\u00f8gestr\u00f8mmen og hovedbygningen, der var resterne af en gammel g\u00e5rd, l\u00e5 tilbage oppe p\u00e5 grunden. <\/span><\/p>\n

Jordstykket skr\u00e5nede mod syd og beliggenheden t\u00e6t ved vandet var ideel for frugtavl.<\/span><\/p>\n

Der var da ogs\u00e5 ret mange frugtplantager p\u00e5 denne tid i det sydlige Sj\u00e6lland og p\u00e5 \u00f8erne.<\/span><\/p>\n

Ejendommens bygninger l\u00e5 hele 35 meter over havets overflade, hvorfor der er en storsl\u00e5et udsigt ned over grunden mod B\u00f8gestr\u00f8mmen.<\/span><\/p>\n

Anders Peter Bech k\u00f8bte ejendommen af selskabet \u201dBaltica A\/S for Frugtavl\u201d der kort forinden var tr\u00e5dt i likvidation.\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Den tidligere ejer (propriet\u00e6r\/gr\u00f8ntsagsdyrker\/plantageejer) Erhard Frederiksen, havde erhvervet g\u00e5rden i 1918 og anlagt den som frugtplantage i 1919.<\/span><\/p>\n

K\u00f8bsprisen i 1936 for farfar var 40.000 kr.<\/span><\/p>\n

Da plantagen i sin tid blev anlagt var det\u00a0 udelukkende \u00e6blesorten Slot\u00f8\/Annie Elizabeth, der blev plantet.<\/span><\/p>\n

Da sorten Slot\u00f8 delvist var et mad\u00e6ble, faldt det ikke rigtig i kundernes smag.<\/span><\/p>\n

Der var p\u00e5 plantagen plantet i alt 5.550 tr\u00e6er.\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da farfar k\u00f8bte ejendommen ompodede han de eksisterende tr\u00e6er til en r\u00e6kke nye mere moderne sorter.<\/span><\/p>\n

Han indf\u00f8rte selv enkelte nye \u00e6blesorter til Danmark fra USA og Canada, bl.a. \u00e6blesorten Lobo.<\/span><\/p>\n

Peter Bech var internationalt uddannet gartner og havde derfor stiftet bekendtskab med moderne frugtavls- og gartneridrift i udlandet.<\/span><\/p>\n

Peter Bech var alts\u00e5 klar til at drive frugtplantage fra sommeren 1936.<\/span><\/p>\n

30erne var ellers pr\u00e6get af et samfund i krise. Arbejdsl\u00f8sheden var stor, og det er da umiddelbart imponerende, at Peter Bech i denne krisetid \u00f8konomisk har v\u00e6ret i stand til at k\u00f8be yderligere en ejendom. Man skal t\u00e6nke p\u00e5, at der ikke blot investeres i et k\u00f8b af plantagen, men der skal derudover ydes en stor arbejdsindsats med at forbedre plantagen. Dertil kommer at nyplantede tr\u00e6er ikke giver nogen stor h\u00f8st de allerf\u00f8rste \u00e5r, hvorfor man ikke kan forvente et afkast af nogen betydning.<\/span>Der er da ogs\u00e5 kommet nogen hj\u00e6lp udefra, idet hans mor var ret formuende. <\/span><\/p>\n

Hans far havde fra ca. \u00e5r 1900 og de efterf\u00f8lgende \u00e5rtier b\u00e5de solgt og udstykket jord vest for Valby landsby. Valby var i \u00e5ret 1900 blevet indlemmet i K\u00f8benhavns Kommune, og et stort byggeri p\u00e5begyndtes. Det gav stigende jordpriser og gjorde familien velhavende. Man dyrkede derfor ikke jorden, men levede det gode liv i starten af det 19. \u00e5rhundrede.<\/span><\/p>\n

Af tingbogen for ejendommen i Bakkeb\u00f8lle den 18.09.1940 fremg\u00e5r det, at der udstedes et pantebrev p\u00e5 20.000 kr. til \u201dEnkefru Maria Bech\u201d.<\/strong><\/span><\/span><\/span>\u201dEnkefru Maria Bech\u201d kan ikke v\u00e6re andre end \u201dEnkefru Karen Marie Bech\u201d, der er min oldemor.<\/span><\/p>\n

Det synes som om, at min farfar har f\u00e5et et l\u00e5n p\u00e5 20.000 kr. af sin mor til k\u00f8b af ejendommen Baltica. Pantebrevet i ejendommen gjaldt s\u00e5 som sikkerhed for l\u00e5net.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Peter Bech ans\u00e6tter sin svigers\u00f8n Einar Wethal\u00a0<\/span><\/strong><\/p>\n

Ved overtagelsen i 1936 ans\u00e6tter Peter Bech sin svigers\u00f8n nordmanden Einar Olav Wethal som bestyrer p\u00e5 plantagen. Denne var den 03.06.1932 blevet gift med Peter Bech\u00b4s \u00e6ldste datter Inger Marie Bech i Hvidovre Kirke. <\/span><\/p>\n

Deres f\u00f8rstef\u00f8dte Laila Wethal blev f\u00f8dt den 23.03.1933. <\/span>Ejnar Wethal var uddannet gartner fra en gartnerskole p\u00e5 S\u00f8rlandet i Norge.<\/span>Han var f\u00f8dt i Ullensaker, Akershus og var af god norsk familie.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Peter Bech og hans arbejde for danske gartnere og frugtavlere.<\/span><\/strong><\/p>\n

Min farfar Peter Bech var meget optaget af sit organisatoriske arbejde for de danske gartnere og frugtavlere prim\u00e6rt inde i K\u00f8benhavn, og det var derfor n\u00f8dvendigt at have en betroet person, der i det daglige styrede driften p\u00e5 plantagen.<\/span><\/p>\n

Ligeledes havde min farfar ansat sin s\u00f8n \u2013 der alts\u00e5 var min far –\u00a0 til at v\u00e6re bestyrer af\u00a0 gartneriet i Hvidovre. <\/span>P\u00e5 denne m\u00e5de var han i h\u00f8j grad frigjort og kunne rejse i ind- og udland som repr\u00e6sentant for de danske gartnere og frugtavlere. Flere af hans tillidserhverv var da ogs\u00e5 udenlandske. <\/span>Ved b\u00e5de at have et gartneri og en frugtplantage kunne han p\u00e5 v\u00e6rdig vis repr\u00e6sentere de 2 erhverv, som han i sine organisatoriske embeder var talsmand for.<\/span><\/p>\n

Peter Bech tildeles Ridderkorset af I grad (10.05.1950), han var tidligere blevet tildelt Dannebrogsordenen\/Ridder af Dannebrogsordenen (10.05.1929) og en meget fin Finsk Ridderorden \u201dFinlands Hvide Rose\u201d<\/span><\/p>\n

P\u00e5 sit d\u00f8dsleje fik han tildelt Kommand\u00f8rkorset af II grad (21.12.1959)<\/span><\/p>\n

Han d\u00f8de den 30.01.1960 og blev begravet p\u00e5 familiens gravsted p\u00e5 Hvidovre Kirkeg\u00e5rd.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Einar og Inger Wethal flytter ind p\u00e5 \u201dG\u00e5rden\u201d<\/span><\/strong><\/p>\n

Peter Bech\u00b4s datter og svigers\u00f8n Einar og Inger Wethal flyttede ind p\u00e5 ejendommens hovedbygning, der blev kaldt \u201dG\u00e5rden\u201d formentlig ca. 1936.<\/span>Her bor de som bestyrerpar indtil 1942, hvorefter de flytter over i en nyopf\u00f8rt hovedbygning kaldet \u201dBaltika\u201d Det var en stor villa i 2 etager og den eksisterer endnu. <\/span>Den blev opf\u00f8rt p\u00e5 et mindre tilk\u00f8bt jordstykke fra naboejendommen.<\/span>Det er ikke helt blevet klarlagt hvorfor den nyopf\u00f8rte bygning navngives Baltika med k og ikke c.<\/span><\/p>\n

Baltica var navnet p\u00e5 plantagen. Dette havde den f\u00e5et ved oprettelsen i 1919. <\/span>Navnet Baltica er oprindeligt nok valgt ud fra en tanke om en kommerciel identifikation af de varer som skal s\u00e6lges fra frugtplantagen.
\nDa s\u00e5 farfar bygger huset i 1942 \u00f8nsker han formentlig at sondre mellem navnet p\u00e5 plantagen Baltica, og den nye bygning han selv opf\u00f8rer.
\nM\u00e5ske har det v\u00e6ret en yderligere begrundelse, at navnet Baltica med c i samtiden allerede var et meget kendt forsikringsselskab, og at han derfor \u00f8nskede at distancere sig fra pr\u00e6cis dette navn.
\nMen sandsynligvis skyldes forskellen alts\u00e5, at give et forskelligt navn p\u00e5 plantagen og bygning – og s\u00e5 alligevel m\u00e5ske ikke.
\nVi ved det ikke med bestemthed.\u00a0 M\u00e5ske skyldes det simpelthen blot en fejl fra stenhuggerens side.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Peter Bech ans\u00e6tter Erhard Henriksen som bestyrer<\/span><\/strong><\/p>\n

Samtidig hermed ansatte min farfar i vinteren 1942 Erhard Rasmus Henriksen som ny bestyrer p\u00e5 plantagen.\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Erhard Henriksen kom fra en gammel\u00a0 sl\u00e6gt, der i mange generationer f\u00f8r og efter har boet p\u00e5 egnen.<\/span>Erhard Henriksen havde oprindeligt som 20-\u00e5rig v\u00e6ret med til at plante de f\u00f8rste \u00e6bletr\u00e6er under den tidligere ejer p\u00e5 plantagen tilbage i 1919. Nu vendte han tilbage og blev ansat som bestyrer. Hans kone Anna Margrethe Henriksen, fik ogs\u00e5 et job p\u00e5 plantagen, idet hun passede folkeholdet.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

\u201dG\u00e5rden br\u00e6nder\u201d<\/span><\/strong><\/p>\n

Bestyrerparret flyttede ind p\u00e5 \u201dg\u00e5rden\u201d i 1942, men blot 4 dage efter br\u00e6ndte den ned til grunden. <\/span>\u00c5rsagen til branden skyldtes, at en af karlene havde t\u00e6ndt op i en kakkelovn i gruekedelrummet. <\/span>Karlene boede p\u00e5 l\u00e6ngens\u00a0 1. sal, og de \u00f8nskede at varme huset op i den strenge vinter.<\/span>Der var alts\u00e5 ikke tale om ildsp\u00e5s\u00e6ttelse, men et uheld opst\u00e5et ved, at der blev fyret for kraftigt i en kakkelovn.<\/span><\/p>\n

Det m\u00e5 have v\u00e6ret frygteligt for bestyrerparret Henriksen netop at v\u00e6re flyttet ind i en ny bolig og s\u00e5 opleve, at den efter blot 4 dage br\u00e6nder ned til grunden. Birte Nielsen, der er barnebarn af Erhard Henriksen, fort\u00e6ller at alt familiens indbo gik tabt ved branden.<\/span><\/p>\n

Familien flyttede ned i et bj\u00e6lkehus kaldet \u201dMamsens Hus\u201d, der ligger nede ved stranden. Huset tilh\u00f8rte i flere generationer familien Mamsen, men tilh\u00f8rer nu en ny ejer.<\/span><\/p>\n

Da det nye hus er genopf\u00f8rt \u2013 vel et \u00e5rs tid senere \u2013 flytter familien Henriksen tilbage til \u201dG\u00e5rden\u201d<\/span><\/p>\n

Langs med B\u00f8gestr\u00f8mmen ved stranden l\u00e5 i \u00f8vrigt enkelte andre huse – bl.a. et hus \u201dEllehammers Hus\u201d, der tilh\u00f8rte den danske opfinder og flypioner Jacob Christian Ellehammer. <\/span><\/p>\n

Ellehammer var f\u00f8dt i Bakkeb\u00f8lle.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Einar og Inger Wethal<\/span><\/strong><\/p>\n

Birte Nielsen har for nylig haft kontakt til nogle personer, der kendte Einar og Inger Wethal p\u00e5 plantagen.\u00a0<\/span><\/p>\n

De kan fort\u00e6lle, at Inger var meget afholdt. Hun havde et venligt v\u00e6sen og omtales af flere som v\u00e6rende et dejligt menneske.<\/span><\/span><\/p>\n

Einar og Inger havde nogen bekendte \u2013 familien Markussen – der var ejere af et gartneri i Bakkeb\u00f8lle.\u00a0 <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Deres datter Birthe Rasmussen f. Markussen sad engang p\u00e5 sk\u00f8det af Inger, og Inger fortalte hende, at hun nu godt m\u00e5tte kalde hende \u201dtante Inger\u201d, og den lille pige blev meget glad for denne tillidserkl\u00e6ring.<\/span><\/p>\n

Bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt at en s\u00e5dan ganske lille h\u00e6ndelse printer sig i et ungt liv og kan huskes med gl\u00e6de og taknemmelighed mange \u00e5rtier senere.<\/span><\/p>\n

Birthe Rasmussen gik i skole med Inger og Einar Wethal\u00b4s mellemste s\u00f8n, Peter Wethal.<\/span><\/p>\n

Inger havde desv\u00e6rre d\u00e5rlige nyrer, og efter flere \u00e5rs sygdom d\u00f8de hun den 10.11.1945 i en alder af kun 34 \u00e5r. <\/span><\/p>\n

Hun efterlod sig \u00e6gtemand og 3 b\u00f8rn Laila Wethal, Peter Otto Ole Wethal og Hans Oluf Bech Wethal.\u00a0<\/span><\/p>\n

B\u00f8rnene blev kort tid efter anbragt hos Einar Wethal\u00b4s s\u00f8ster oppe i Norge.<\/span><\/p>\n

Det m\u00e5 have v\u00e6ret meget h\u00e5rdt for de 3 b\u00f8rn at miste deres mor, og samtidig v\u00e6re langt v\u00e6k fra deres far.<\/span><\/p>\n

Birthe Rasmussen fort\u00e6ller, at specielt Einar og Ingers s\u00f8n Peter havde det sv\u00e6rt. Han var dertil ordblind, og det var i en tid, hvor man desv\u00e6rre ikke forstod dette handicap.<\/span><\/p>\n

Peter Bech\u00b4s svigers\u00f8n Einar Wethal bliver 2 \u00e5r efter sin kone\u00a0 Ingers d\u00f8d i 1947 gift med Margrethe M\u00f8ller fra Vendsyssel \u2013 kaldet Margo.<\/span><\/p>\n

De bliver gift i Thorslunde Kirke den 25.07.1947.<\/span><\/p>\n

Margrethe M\u00f8ller betegnes i kirkebogen \u201dpige, husbestyrerinde\u201d, s\u00e5 hun har nok indledningsvist fungeret som husbestyrerinde for enkemanden Wethal.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt var Einar Wethal ikke mere ansat p\u00e5 plantagen. <\/span><\/p>\n

Det har sandsynligvis v\u00e6ret med et \u00f8nske om at f\u00e5 sit eget, at Einar Wethal forlod plantagen Baltica.\u00a0<\/span><\/p>\n

Han lejer en frugtplantage \u2013 \u00c6blehavegaard, der ligger \u00f8st for landsbyen Ish\u00f8j, syd for K\u00f8benhavn.<\/span><\/p>\n

Desv\u00e6rre sker der det, at en spr\u00f8jtning g\u00e5r galt, og alle plantagens \u00e6bletr\u00e6er visner. Det fort\u00e6lles, at der blev udleveret en forkert gift til spr\u00f8jtningen fra leverand\u00f8ren, men Einar bliver udn\u00e6vnt til den ansvarlige.<\/span><\/p>\n

Einar m\u00e5 udrede en erstatning og fraflytter \u00c6blehavegaard. Han bliver herefter bestyrer p\u00e5 en anden \u00e6bleplantage Guldborgland Frugtplantage p\u00e5 Lolland.\u00a0<\/span><\/p>\n

Alt dette sker i krigs\u00e5rene (1940-1945), hvor min far \u2013 Ludvig Bech \u2013 gjorde tjeneste i politiet.<\/span><\/p>\n

Da politiet blev deporteret den 19.09.1944 er min far p\u00e5 vej til tjeneste en tidlig morgenen. Han er i uniform, og har blot en frakke udenp\u00e5 denne. P\u00e5 sporvognen g\u00f8r en rejsende ham opm\u00e6rksom p\u00e5, at politiet er taget af bes\u00e6ttelsesmagten tidlig samme morgen. Han kan genkende min far som politibetjent p\u00e5 hans l\u00e6derst\u00f8vler, der stikker ud under frakken. <\/span><\/p>\n

Min far springer af sporvognen og s\u00f8ger ud til sin svoger Einar Wethal, der nu bor p\u00e5 \u00c6blehavegaard. Her kan han skjule sig, og resten af krigen virkede han som frihedsk\u00e6mper.<\/span><\/p>\n

I krigens sidste dage var han leder af en modstandsgruppe p\u00e5 8 mand, der bl.a. havde en tr\u00e6fning p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen, hvor 2 tyske soldater bliver dr\u00e6bt.\u00a0<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Peter Bech\u00b4s bliver skilt og gifter sig igen<\/span><\/strong><\/p>\n

Min farfar ejede plantagen i 18 \u00e5r indtil sin d\u00f8d i januar 1960.\u00a0<\/span><\/p>\n

Han var gift 2 gange \u2013 f\u00f8rst med min farmor Mary Ingeborg Caroline Rasmussen, der kom fra Kors\u00f8r.<\/span><\/p>\n

Der opholdt Peter Bech sig nemlig p\u00e5 Mathiesens Planteskole for at dygtigg\u00f8re sig.<\/span><\/p>\n

Mary stod i broderiforretning, hvor Peter Bech kom forbi en dag \u2013 og ogs\u00e5 dagen efter. Han gik ind i forretningen og pr\u00e6senterede sig som formand for gymnastikforeningen i Kors\u00f8r.<\/span><\/p>\n

Han foreslog, at Mary skulle brodere navnetr\u00e6kket p\u00e5 nogle hvide skjorter, der skulle bruges til en opvisning dagen efter med et efterf\u00f8lgende bal.<\/span><\/p>\n

Anders spurgte om hun ville med, men hun sagde, at hun f\u00f8rst skulle sp\u00f8rge sine for\u00e6ldre.<\/span><\/p>\n

For\u00e6ldrene sagde ja, p\u00e5 den betingelse, at for\u00e6ldrene ogs\u00e5 skulle deltage.<\/span><\/p>\n

Da festen var slut spurgte Anders, om han m\u00e5tte f\u00f8lge hende hjem \u2013 og det m\u00e5tte han godt p\u00e5 den betingelse, at for\u00e6ldrene skulle g\u00e5 foran.<\/span><\/p>\n

S\u00e5dan m\u00f8dte min farfar og farmor hinanden.<\/span><\/p>\n

Peter Bech og Mary fik 5 b\u00f8rn sammen.<\/span><\/p>\n

\u00c6gteskabet blev opl\u00f8st i 1943.<\/span><\/p>\n

Det fortaltes i familien, at Mary helst ville g\u00e5 hjemme. Hun var meget huslig og var ikke s\u00e5 interesseret i det udadvendte liv, som min farfar efterh\u00e5nden f\u00f8rte. <\/span><\/p>\n

Sandsynligvis har hun derfor ikke v\u00e6ret s\u00e5 meget med nede p\u00e5 plantagen, og Peter Bech har nok ogs\u00e5 kun selv v\u00e6ret der p\u00e5 kortere ophold.<\/span><\/p>\n

Men n\u00e5r han var der, s\u00e5 skulle der f\u00f8res stort hus.<\/span><\/p>\n

\n

I 1945 gifter Peter Bech sig med sin nye kone, Karen \u00d8rum Oxvang, som kom fra Aalborg.<\/span><\/p>\n

Hun var hele 25 \u00e5r yngre end min farfar, og hun var en helt anden type end den stille Mary.<\/span><\/p>\n

Karen var ligesom Peter Bech et levemenneske. Hun kom i skuespillerkredse. Hun kunne synge og spille p\u00e5 mundharpe.<\/span><\/p>\n

Hendes n\u00e6rmeste veninde var den dengang meget kendte Sn\u00f8vle-Sofie. Hendes rigtige navn var Anne Grethe Fritsche. Hun var egentlig skuespiller, men var ogs\u00e5 kendt for en r\u00e6kke filmmanuskripter, bl.a. til de fleste Far til Fire-Film.<\/span><\/p>\n

Det fort\u00e6lles, at Sn\u00f8vle-Sofie ofte havde sine venner og kolleger p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 plantagen, n\u00e5r hun bes\u00f8gte sin veninde Karen.<\/span><\/p>\n

Bestyrer Erhard Henriksens kone hjalp til i huset n\u00e5r Peter Bech og hans nye kone Karen var p\u00e5 bes\u00f8g. Man fik besked om, hvorn\u00e5r familien ville ankomme, og s\u00e5 skulle huset forberedes med reng\u00f8ring, opvarmning, madlavning m.v.<\/span>
\n<\/span><\/p>\n

Birte Nielsen husker selv Peter Bech som en lidt b\u00f8s herre. M\u00e5ske skyldes det den tids afstand fra barnets oplevelse af en voksen, men jeg kender jo ogs\u00e5 godt som barn Peter Bech – min farfar – der havde en meget myndig optr\u00e6den. Han blev af sin svigerfamilie Wethal kaldt “Bombo” \u2013 et navn der jo virker ganske bombastisk.<\/span><\/p>\n

Jeg husker, at min far imponeret fortalte om sin egen far, at han den ene dag kunne v\u00e6re if\u00f8rt sit fineste t\u00f8j til en gallamiddag – og den n\u00e6ste dag kunne g\u00e5 rundt i arbejdst\u00f8j p\u00e5 gartneriet og v\u00e6re med til at udf\u00f8re det h\u00e5rdeste arbejde.<\/span>
<\/span><\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Erhard Henriksen barnebarn Birte Nielsen blev f\u00f8dt i 1944, og hun har s\u00e5 gennem ca. 10 “bevidste” \u00e5r oplevet Peter Bech og familiens liv p\u00e5 plantagen. De allerf\u00f8rste barne\u00e5r s\u00e6tter jo ikke s\u00e6rligt sine spor i erindringen.
\nPeter Bech var et renaissancemenneske p\u00e5 godt og ondt. Han gik p\u00e5 r\u00e6ve- og harejagt i plantagen, og strand- og havjagt fra sin motorb\u00e5d, der l\u00e5 p\u00e5 svaj ved kysten. Han fiskede gedder i Storstr\u00f8mmen, dengang det lave saltindhold i vandet muliggjorde dette. Farvandet mellem \u00f8erne var dengang kendt for sine store gedder. Jeg husker, at han engang kom til gartneriet i Ish\u00f8j og stolt i bagsm\u00e6kken p\u00e5 sin flotte Opel Capitain fremviste en stor gedde, som han havde fanget nede ved plantagen. <\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Peter Bech som politiker<\/span><\/strong><\/p>\n

Peter Bech var udadvendt og selvsikker. Han p\u00e5tog sig mange offentlige, ul\u00f8nnede hverv, og han elskede selskaber og store forhold. <\/span><\/p>\n

Han var en kendt offentlig person i samtiden.<\/span><\/p>\n

Man skal i den forbindelse huske p\u00e5 at industriens betydning endnu ikke var sl\u00e5et igennem i samfundet. De store erhverv var f\u00f8rst og fremmest landbruget, men ogs\u00e5 gartneri og plantagedrift bet\u00f8d relativt set meget.<\/span><\/p>\n

Peter Bech blev valgt af de konservative i Hvidovre Kommune, og var en \u00e5rr\u00e6kke viceborgmester i samme kommune. Han dannede alliance med den socialdemokratiske Ole Toft-S\u00f8rensen. De repr\u00e6senterede hver is\u00e6r henholdsvis de gamle, oprindelige, konservativt indstillede Hvidovre-beboere (b\u00f8nder og gartnere) og de ny tilflyttede (arbejder og funktion\u00e6rer) i de nye bebyggelser, der jo dannedes ved udstykninger af g\u00e5rde og gartnerier i de \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Ved at socialdemokrater og konservative regerede i forening var der tale om en solid bred repr\u00e6sentation af kommunens beboere.<\/span><\/p>\n

Peter Bech\u00b4s nye kone \u2013 Karen Oxvang – blev af de ansatte opfattet som meget lidt huslig. Birte Nielsen fort\u00e6ller, at hendes mormor m\u00e5tte hj\u00e6lpe til i huset b\u00e5de med at stoppe str\u00f8mper sy og lave mad. Dengang h\u00f8rte d\u00e9t at stoppe str\u00f8mper og lave mad jo til enhver husmoders kunnen.<\/span><\/p>\n

Sjovt at t\u00e6nke p\u00e5, at farfars f\u00f8rste kone \u2013 min farmor – var s\u00e6rdeles huslig og elskede at sy og holde sit hjem propert og fint \u2013 og at farfars anden kone var stik modsat. Der var jo dertil en generation til forskel mellem de 2 kvinder.<\/span><\/p>\n

Huset p\u00e5 plantagen Baltica eksisterer som tidligere n\u00e6vnt endnu, og en granitsten over hovedd\u00f8ren med p\u00e5skriften Baltika fort\u00e6ller om fortiden.
\nHuset er et herskabshus i 2 etager. Nu er det delvist ombygget.\u00a0<\/span><\/p>\n

Birte Nielsen husker, at der var et anretterv\u00e6relse mellem k\u00f8kken og spisestue. Det bet\u00f8d, at maden blev lavet i k\u00f8kkenet og sat klar i anretterv\u00e6relset, s\u00e5ledes at den hurtigt og p\u00e6nt kunne serveres i spisestuen for familien.
\nLigeledes husker Birte Nielsen et “herrev\u00e6relse”, hvor der var et stort billardbord i midten af rummet.<\/span><\/p>\n

Desv\u00e6rre har jeg ikke selv nogen erindring om plantagen Baltica og min farfars virke der.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Der bygges nyt p\u00e5 \u201dg\u00e5rden\u201d<\/span><\/strong>
\n<\/span><\/p>\n

Efter branden p\u00e5 \u201dG\u00e5rden\u201d blev der bygget et nyt hus p\u00e5 dette sted. Huset eksisterer endnu, men er ombygget til ukendelighed.<\/span><\/p>\n

Der var oprindelig tale om et l\u00e6ngehus, hvor bestyrerparret boede i den ene ende. I midten var der indgang til en \u201dborgerstue\u201d til folkeholdet og et f\u00e6lles \u201ddas\u201d. I den anden ende var der stald til hestene.<\/span><\/p>\n

Ordet \u201dborgerstue\u201d er et almindeligt norsk ord, s\u00e5 m\u00e5ske har det v\u00e6ret nordmanden Einar Wethal, der har givet dette navn til folkerummet.<\/span><\/p>\n

\u00a0Som en kuriositet kan fort\u00e6lles, at der p\u00e5 loftet af bygningen var 2 store klokker. De gik i gang, n\u00e5r en af lamperne p\u00e5 fyret ved stranden gik i stykker. Det var s\u00e5 et signal om, at der skulle skiftes en lampe i fyret. Birte Nielsen fort\u00e6ller, at alle blev meget forskr\u00e6kkede, n\u00e5r en af de store klokker pludselig gik i gang.<\/span><\/p>\n

Det var dengang almindeligt, at nogle af karlene boede fast p\u00e5 plantagen, ligesom karlene p\u00e5 b\u00f8nderg\u00e5rdene boede i g\u00e5rdenes l\u00e6nger. Man havde altid mindst 3-4 karle boende hele \u00e5ret p\u00e5 g\u00e5rdens loft. Uden for frugtplukkes\u00e6sonen udf\u00f8rte karlene flere slags arbejde, herunder ompodning, besk\u00e6ring, f\u00e6ldning, spr\u00f8jtning o.s.v.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 et senere tidspunkt sidst i 50erne blev noget af frugten k\u00f8rt til gartneriet i Ish\u00f8j, derfra omladet og k\u00f8rt p\u00e5 det nye K\u00f8benhavns Gr\u00f8nttorv ude i Valby. Det var min far, der stod for salget p\u00e5 dette tidspunkt.<\/span><\/p>\n

Far var en rigtig god s\u00e6lger. Han forstod at tage vare p\u00e5 salget og pleje sine kunder.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 et senere tidspunkt var min mor med i arbejdet og hun tog sig af blomsterkunderne.<\/span><\/p>\n

Det var hun rigtig god til, og hun blev meget afholdt.<\/span><\/p>\n

Det var jo dengang sm\u00e5 selvst\u00e6ndige blomsterhandlere, der hver is\u00e6r m\u00f8dte op p\u00e5 torvet meget tidlig og k\u00f8bte ind til dagens salg.<\/span><\/p>\n

Der opstod derved et n\u00e6rt kendskab mellem s\u00e6lgere og k\u00f8bere.<\/span><\/p>\n

Det var vigtigt for en blomsterhandler hurtigt at bes\u00f8ge stadet, modtage sine varer, der s\u00e5 skulle passe til det aftalte omkring pris og kvalitet.<\/span><\/p>\n

Det gjaldt jo om at kunne komme hurtigt hjem til forretningen og starte salget.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Folkene p\u00e5 plantagen \u2013 plukning, lagring, transport og salg af frugten.<\/span><\/strong><\/p>\n

Nogle af karlenes ans\u00e6ttelse p\u00e5 frugtplantagen omfattede ogs\u00e5 kost og logi, og arbejdet med folkeholdet har derfor v\u00e6ret stort.<\/span>
\n<\/span><\/p>\n

P\u00e5 arkiv.dk<\/a> kan man ogs\u00e5 se en r\u00e6kke billede af \u00e6bleplukkere og karle p\u00e5 Baltica.<\/span><\/p>\n

Ved \u00e6bleh\u00f8sttid ud p\u00e5 sommeren blev der ansat mange s\u00e5kaldte \u00e6blekoner fra omegnen. De plukkede og sorterede frugten, og karlene samlede derefter kasserne med frugt og k\u00f8rte dem p\u00e5 lager i laden. Laden var en tr\u00e6bygning, der l\u00e5 nede i plantagen. Den eksisterer ikke mere.<\/span><\/p>\n

\u201d\u00c6blekone\u201d bet\u00f8d fra gammel tid en kone, der falb\u00f8d \u00e6bler enten fra et stade p\u00e5 et af byens torve, eller direkte til kunden fra gaden, men er alts\u00e5 overg\u00e5et til at v\u00e6re en kvinde, der plukker \u00e6bler i en plantage.<\/span><\/p>\n

Plukningen\u00a0 i plantagen skete for de sm\u00e5 tr\u00e6ers vedkommende ved at \u00e6blekonerne stod p\u00e5 jorden. For de st\u00f8rre tr\u00e6er m\u00e5tte man anvende stiger \u2013 de s\u00e5kaldte wienerstiger, der er 2 stiger, der fastl\u00e5st \u00f8verst og er stillet op mod hinanden. De kan klappes sammen, s\u00e5 er det nemmere at flytte dem.<\/span><\/p>\n

Transporten fra plantagen hen til laden skete med hestevogn, hvorfor Baltica havde 2 heste til denne transport.\u00a0 Det var \u00e5rsagen til, at der indrettedes en stald efter branden i 1942.<\/span><\/p>\n

Den nye stald var kun i anvendelse f\u00e5 \u00e5r. Derefter blev hestene afl\u00f8st af en gr\u00e5 Ferguson traktor. Den var en del af Marchallhj\u00e6lpen, som danmark modtog fra USA i 1947 og de efterf\u00f8lgende \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Stalden henstod i mange \u00e5r som hestestald med indretning til t\u00f8jring m.v. men blev ikke brugt mere.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r frugten skulle s\u00e6lges havde man en torvekusk, der k\u00f8rte varerne til Gr\u00f8nttorvet inde i K\u00f8benhavn – Israels Plads, som den senere kom til at hedde.<\/span><\/p>\n

Fra K\u00f8benhavns Gr\u00f8nttorvet blev frugten solgt til frugt- og gr\u00f8nthandlere, der solgte den videre direkte til kunden.<\/span><\/p>\n

Der var i mange \u00e5r forsat p\u00e5 pladsen en r\u00e6kke torvestader ud mod Frederiksborggade, og de var resterne af det oprindeligt meget st\u00f8rre gr\u00f8nttorv. Der er i dag indrettet nogle overd\u00e6kkede torvebygninger \u2013 kaldet Torvehallerne p\u00e5 den \u00f8stlige del af Israels Plads. En moderne torvedrift, men nu tilpasset det danske klima. En torvedrift som nu ogs\u00e5 omfatter mange slags spise- og drikkevarer, her i blandt for\u00e6dlede varer og delikatesser \u2013 helt i tidens stil.<\/span>
\n<\/span><\/p>\n

Sydsj\u00e6lland og \u00f8erne er s\u00e6rligt egnet til dyrkning af frugt p\u00e5 grund af det milde klima, som b\u00e6lterne giver om vinteren, idet vandet holder p\u00e5 varmen, s\u00e5 man ikke om for\u00e5ret f\u00e5r den strenge nattefrost, der neds\u00e6tter eller \u00f8del\u00e6gger best\u00f8vning og frugts\u00e6tning.<\/span><\/p>\n

Erhard Henriksens barnebarn Birte Nielsen husker, at hun sammen med sine for\u00e6ldre har bes\u00f8gt en af de \u00e5rlige navnkundige blomster- og frugtudstillinger i K\u00f8benhavns dengang st\u00f8rste udstillingsbygning Forum. Hun husker s\u00e6rligt Peter Bech’s stand, hvor der var et lille springvand med de smukke Lobo \u00e6bler, der var pudset flot r\u00f8de. Den samme dag bes\u00f8gte de ogs\u00e5 Peter Bech’s blomstergartneri i Hvidovre, hvor min far og mor boede.<\/p>\n

 <\/p>\n

Frugtplantagerne historisk set<\/span><\/strong><\/p>\n

Historisk set opstod den f\u00f8rste st\u00f8rre erhvervsplantage i Svendborg n\u00e6rmere betegnet Gammel Hestehauge, der blev grundlagt i 1871<\/span><\/p>\n

I 1927 stiftedes foreningen Dansk Frugtavl med det form\u00e5l at fremme plantning af frugttr\u00e6er i Danmark og medvirke til udvikling af bedre dyrkningsformer.<\/span><\/p>\n

De frugtavlere, der opfattede sig selv som erhvervsfrugtavlere dannede i 1934 Danmarks Erhvervsfrugtavlerforening.<\/span><\/p>\n

De to foreninger blev fusioneret i 1971.<\/span><\/p>\n

I starten af 1940’erne blev der produceret 40.000-50.000 tons \u00e6bler i Danmark.\u00a0<\/span><\/p>\n

Under bes\u00e6ttelsen 1939-1945 blev der foretaget betydelige nyplantninger af frugttr\u00e6er, og i begyndelsen af 1950’erne blev der produceret mere end 100.000 tons \u00e6bler p\u00e5 ca. 10.000 ha.\u00a0<\/span><\/p>\n

Det totale erhvervsfrugtavlsareal var p\u00e5 cirka 13.000 ha.\u00a0<\/span><\/p>\n

Op gennem 1960’erne l\u00e5 arealet p\u00e5 12.500 ha med \u00e6bler som den dominerende kultur, men i perioden 1972-95 mindskedes det igen til cirka 9000 ha.\u00a0<\/span><\/p>\n

Det st\u00f8rste fald skete for arealet med \u00e6bler.<\/span><\/p>\n

Udviklingen i frugtavlsarealet har gennem tiderne v\u00e6ret st\u00e6rkt afh\u00e6ngig af politiske forhold og landbrugets konjunkturer. Den st\u00f8rste opblomstring skete under og efter 2. Verdenskrig, hvor import af frugt ikke var mulig. Siden Danmark i 1973 blev medlem af EU, er konkurrencen fra importeret frugt \u00f8get, og \u00e6bleproduktionen er mere end halveret.\u00a0<\/span><\/p>\n

Der er dog stadig noget helt s\u00e6rligt over \u00e6bler dyrket i Danmark, idet de har en st\u00e6rkere og fyldigere smag.<\/span><\/p>\n

Klima\u00e6ndringen \u2013 med de senere \u00e5rs mere fugtige vejr – har dog givet mulighed for udvikling af frugttr\u00e6ernes sygdomme. S\u00e6rlig \u00c6blevikleren har de seneste \u00e5r givet danske \u00e6ble-frugtavlere problemer.<\/span><\/p>\n

I dag dyrkes en r\u00e6kke nye sorter, der ved fors\u00f8g har vist sig at v\u00e6re mere modstandsdygtige overfor sygdomme. Derved kan man undg\u00e5 at spr\u00f8jte helt s\u00e5 meget.<\/span><\/p>\n

Udv\u00e6lgelsen af de bedre sorter er sket efter mange \u00e5rtiers dyrkningsfors\u00f8g p\u00e5 landets fors\u00f8gsstationer.<\/span><\/p>\n

\u00c6blesorterne p\u00e5 \u00e6bleplantagerne i 1920-1950erne var bl.a. Ingrid Marie, Bodil Neergaard, August\u00e6ble, Filippa, Gr\u00e5sten, Guldborg og Pigeon.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Plantagen Baltica nedl\u00e6gges.<\/span><\/strong>
\n<\/span><\/p>\n

Ved Peter Bech’s d\u00f8d i 1960 arvede hans kone Karen plantagen, og hun valgte efter et par \u00e5r at s\u00e6lge den.\u00a0<\/span><\/p>\n

K\u00f8beren var vekselerer og skibsreder fra K\u00f8benhavn Bent Waagensen, der ogs\u00e5 havde k\u00f8bt en anden stor ejendom ned til vandet. Det var lystejendommen “Hjalet”.<\/span><\/p>\n

Vekselereren udstykkede plantagen Baltica til sommerhusgrunde. Dette skete i perioden 1962-1964 <\/span><\/p>\n

En r\u00e6kke \u00e6blestr\u00e6er st\u00e5r fortsat i nogle af sommerhusenes haver.<\/span><\/p>\n

Sommerhusomr\u00e5det kaldes Bakkeb\u00f8lle Strand.<\/span><\/p>\n

Hovedbygningen p\u00e5 Baltica eksisterer fortsat, men har f\u00e5et udf\u00f8rt et par tilbygninger, herunder gavl med en stor balkon og en st\u00f8rre garage. I haven er der etableret et sv\u00f8mmebassin.<\/span><\/p>\n

Over bygningens hovedd\u00f8r er der indmuret en sten, hvorp\u00e5 der st\u00e5r BALTIKA.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Erhard Henriksen og han kone Margrethe efter Baltica<\/span><\/strong><\/p>\n

Da Bent Waagensen udstykker er der ikke mere brug for bestyrerparret Henriksen p\u00e5 plantagen.<\/span><\/p>\n

De flyttede ud af bestyrerboligen og ned i et anneks til ejendommen Hjalet. Familien Henriksen har formentlig hjulpet vekselereren med ogs\u00e5 at passe denne store ejendom, ligesom de i sin tid hjalp Peter Bech p\u00e5 plantagen.<\/span><\/p>\n

S\u00e5ledes sluttede familien Henriksen deres virke p\u00e5 frugtplantagen Baltica.<\/span><\/p>\n

Erhard og Anna Margrethe Henriksen boede i annekset til Hjalet i ca. 10 \u00e5r, hvorefter de flyttede i en lejlighed inde i Vordingborg. Her boede de til deres d\u00f8d. De d\u00f8r begge i 1977 – 2 m\u00e5neder efter hinanden.<\/span><\/p>\n

Ejendommen Hjalet skifter ejer flere gange gennem tiden, og er i dag kursusejendom. Den hedder nu Johanneberg efter den nuv\u00e6rende ejers kone, der hedder Johanne.<\/span><\/p>\n

Hovedbygningen p\u00e5 Baltica ligger i dag i tilknytning til sommerhusudstykningen, men den er fortsat en hel\u00e5rsbolig.<\/span><\/p>\n

Den har nu adressen Frugthaven 26 – 4760 Vordingborg.<\/span><\/p>\n


\n<\/span><\/p>\n

Dette er en let redigeret udgave af Hugo Rindom Bechs beskrivelse, men en mappe med den originale udgave med billeder og noter ligger i foreningens arkiv.\u00a0<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Hugo Rindom Bech   De 3 familier Bech, Wethal og Henriksen oplevede sammen nogle \u00e5r p\u00e5 Plantagen Baltica. Peter Bech var ejer i \u00e5rene 1936 \u2013 1960. Einar Wethal var bestyrer i perioden 1936-1942, […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"parent":36,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2416","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2416","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2416"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2416\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2422,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2416\/revisions\/2422"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.vinterhistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2416"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}